Jobbet "BIM specialist til udvikling og udbredelse af BIM" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

BIM specialist til udvikling og udbredelse af BIM i Rambøll

Har du en stæk faglig baggrund inden for BIM (Building Information Modeling) og er du interesseret i at være med til at drive udviklingen og brugen af BIM i en af landets førende ingeniørvirksomheder, så er du måske vores nye kollega i Rambøll.

Dine ansvarsområder som BIM-specialist
Du vil som BIM specialist i afdelingen Integrated Business Technology, blive involveret i en bred vifte af BIM- og teknologiinitiativer. Gennem dit engagement vil du indgå i Rambølls implementering af BIM. Du vil bidrage med din viden om BIM processer og integration, opsætning og anvendelse af BIM software.

Dine opgaver vil typisk være:

  • Fastlægge og implementere principper for brug af BIM og Revit inden for El og VVS
  • Rådgive og assistere projekter med brug af BIM og BIM relateret software
  • Bidrage til Rambølls kompetenceløft inden for BIM
  • Undervise i brugen af BIM processer og tilhørende software som f.eks. Revit.
  • Indgå i den fortsatte udvikling af Revit og MagiCAD opsætningen
  • Bidrage til vedligehold og brug af øvrige BIM/CAD-software (Revit Structure/Architecture, AutoCAD, AutoCAD PID, Solibri m.f.)
  • Følge udviklingen og brugen af den nyeste teknologi inden for BIM

Dig og dine kompetencer
Du er uddannet bygningsingeniør eller arkitekt med professionel erfaring med brug af BIM inden for byggeri. Speciel erfaring inden for bygningsinstallationer vil være en fordel. Endvidere har du evt. selv projekteret og/eller kommer fra en tidligere stilling som BIM specialist. Du brænder for BIM og har arbejdet med BIM eller har lyst til at gøre det til dit kompetenceområde.

Du skal:

  • Have gode kommunikationsevner og lyst til at lære fra dig
  • Være udadvendt, proaktiv og arbejde struktureret
  • Være positiv og løsningsorienteret
  • Have lyst til at være en del af og bidrage til et stærkt BIM team
  • Sætte det faglige meget høj og have en god indsigt i BIM
  • Brænde for projektering og rådgivning ved brug af BIM
  • Have stor indsigt i Revit MEP, men også gerne Structure og Architecture
  • Have erfaring med og indsigt i AutoCAD, NavisWorks og Solibri
  • Have kendskab til AutoCAD PID som diagramværktøj
  • Have indsigt i bips’s IKT-specifikationer

Personlige netværk og relationer er vigtige, og du skal kunne skabe og udbygge personlige tillidsforhold til de personer som arbejder med og har brug for assistanse til brugen af BIM og BIM software.

Bliv en del af Integrated Business Technology i Ørestad
Du bliver en del af BIM/CAD gruppen i afdelingen Integrated Business Technology.

I Integrated Business Technology (IBT) er vi 25 medarbejdere, som arbejder for at skabe værdi for Rambøll gennem teknologiske løsninger. IBT arbejder bredt med indførsel af forskellige teknologier som f.eks. BIM, GIS, platforme til samarbejde og mindre egenudviklet softwareløsninger. I BIM/CAD gruppen er vi 9 personer, hvor vi samler og opbygger erfaring med BIM og CAD og hvor vi supporterer hele Rambøll Danmark med BIM/CAD løsninger. Gruppen står også for projekt-, fagområder- og afdelingsspecifik undervisning i blandt andet Revit.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede. Vi investerer i udvikling af vores medarbejdere, og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Bo Grave på telefon 5161 4623 eller mail bogr@ramboll.dk.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Send din ansøgning inden den 29. februar 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder