Jobbet "Nyuddannede konsulenter til spændende projekter inden for it-strategisk rådgivning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jobbeskrivelse
Deloitte Consulting er et af Danmarks største konsulenthuse med mere end 500 konsulenter og en ambition om at være den førende danske rådgiver inden for it-strategisk rådgivning Vi søger derfor de dygtigste nyuddannede kandidater, der vil være med til at indfri denne ambition, og som har lyst til og mod på at arbejde med den it-strategiske agenda i et stort tværfagligt konsulenthus med højt til loftet.

Opgaver, der forandrer
Vi tilbyder et job, hvor du vil få mulighed for at arbejde med den digitale og innovative it-agenda, udformning af den næste generation af it-organisationer, anskaffelse af forretningskritiske systemer, it-økonomiske analyser og udvikling og implementering af effektive sourcingstrategier. Du vil komme til at arbejde med de største og mest udfordrende projekter i Danmark i både lokal og international kontekst. Samtidig vil du få en intensiv og afvekslende hverdag, hvor kundens behov, kvaliteten i det leverede arbejde og din personlige og faglige udvikling altid har første prioritet.

Din erfaring
Du afslutter dit studie inden for det næste år, du er nyuddannet eller har få års erhvervserfaring. Du er blandt de bedste på din længerevarende uddannelse, og du har derudover leveret gode resultater i forbindelse med dit studiejob eller eventuelt i dine øvrige aktiviteter ved siden af studiet. Derudover er du fuldstændig drevet af at skabe forandring med udgangspunkt i både din faglighed og din forståelse af kundens behov.

Dit arbejde
Vi forventer, at du er i stand til at tænke de store tanker, og at du kan kommunikere dem klart til kunden. Vi forventer også, at du er stærk til tal og kan analysere og særligt beregne konsekvenserne af strategier og planer, men også at du er klar til at gå forrest sammen med kunden, når de skal implementeres. Fremfor alt forventer vi, at du er klar til en hverdag, hvor det meste af dit arbejde foregår i mindre team med enten kunden eller dine kolleger som medspillere. Vi sætter en ære i at være gode kolleger og hjælpe hinanden - det ligger i vores dna.

Ansøgning
Hvis det lyder spændende, så send ansøgning, cv, karakterbevis fra bachelor og kandidat og eventuelt andet relevant materiale via deloitte.dk senest 29. februar 2016. Vi vil behandle ansøgninger løbende. Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Deloitte Consulting, er du velkommen til at ringe til seniorkonsulent Henrik Cornelius Nielsen på tlf 3093 6304 eller konsulent Benjamin Hindsgaul Jakobsen på tlf 2299 3656.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder