Jobbet "Konsulenter med en stærk økonomisk baggrund og interesse i it" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jobbeskrivelse
Deloitte Consulting er et af Danmarks største konsulenthuse med mere end 500 konsulenter, og vi er internationalt anerkendt som den førende rådgiver indenfor it-strategisk rådgivning. Til vores højt specialiserede danske it-økonomiske team søger vi skarpe profiler, der er interesseret i at arbejde med den it-strategiske agenda med udgangspunkt i costing, businesscases og benchmarkanalyser på it-området.

Opgaver, der forandrer
Vi tilbyder et job, hvor du får mulighed for at arbejde med økonomi og strategisk it for de største organisationer i både den private og den offentlige sektor. Du kommer således til at arbejde med nogle af de mest udfordrende it-strategiske projekter i Danmark og internationalt. Din hverdag vil være intensiv og afvekslende, og kundens behov, kvaliteten i det leverede arbejde og din personlige og faglige udvikling vil altid have højeste prioritet.

Vi forventer, at du kan indgå i projekter, der omfatter:

  • Gennemførelse af detaljerede costing- og budgetanalyser i større it-afdelinger.
  • Gennemførelse og afrapportering af benchmarkanalyser på it-området.
  • Identifikation og kvalificering af potentialer for effektivisering.
  • Modelopbygning og beregning af businesscases for større forandringsprojekter.
  • Udarbejdelse af beslutningsmateriale til topledelsen i større virksomheder.
  • Implementering af rapporteringsløsninger, der understøtter en langsigtet styring af it-økonomi.

Din erfaring
Du har for nylig gennemført en kandidatuddannelse med økonomisk fokus, for eksempel cand.merc., cand.merc.FIR, cand.merc.aud., cand.polit. eller lignende. Vi stiller ikke krav til tidligere erfaring med it-området, men vi forventer, at du fremadrettet har lyst til og interesse i at beskæftige dig med it-økonomiske analyser.
Det vigtigste er, at du synes, det er sjovt at arbejde med komplekse økonomiske data, og at du kan omsætte og formidle disse på en let forståelig måde. Herudover forventer vi, at du har en stærk analytisk sans, at du var blandt de bedste på din uddannelse og er anerkendt som en topperformer i dit nuværende fuldtids- eller studiejob.

Dit arbejde
Du bliver en del af Deloitte Consultings it-økonomiske team, der er forankret i vores afdeling Technology, Strategy & Architecture. Vi hjælper vores kunder med problemer i spændingsfeltet mellem forretning og it, for eksempel yder vi it-strategisk rådgivning, arbejder med digitalisering og designer fremtidens it-organisationer.
Vi forventer, at du er klar til en hverdag, hvor det meste af dit arbejde foregår i mindre team med enten kunden eller dine kolleger som medspillere. Vi sætter en ære i at være gode kolleger og hjælpe hinanden - det ligger i vores dna.
Som ny konsulent i Deloitte Consulting får du tildelt en personlig karrierecounsellor, og du kommer til at gennemføre obligatorisk træning, der dels er rettet mod almene konsulentfærdigheder, dels mod det it-økonomiske team.
I Deloitte Consulting betjener vi både nationale og internationale kunder, og vi forventer derfor, at du er fleksibel omkring arbejdstid og arbejdssted, og at du trives med at arbejde i team.

Ansøgning
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning, cv, karakterbevis fra bachelor og kandidat og eventuelt andet relevant materiale via deloitte.dk senest 29. februar 2016. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Deloitte Consulting, er du velkommen til at ringe til seniorkonsulent Henrik Cornelius Nielsen på telefon 3093 6304.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder