Jobbet "Netværksanalytiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en dygtig netværksanalytiker, som vil beskytte Danmark mod cyberangreb?

Center for Cybersikkerhed (CFCS) er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og kompetencecenter på cybersikkerhedsområdet. Vi er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og vores hovedformål er at styrke Danmarks evne til at imødegå cyberangreb. Vi søger nu
netværksanalytikere til Netsikkerhedsafdelingen.

Om os:
Afdelingen rummer netsikkerhedstjenesten, der varetager monitoreringen af de myndigheder og virksomheder, som er tilsluttet CFCS’ sensornetværk. Via sensornetværket monitorerer vi internettrafikken med henblik på at varsle om og modvirke de mest avancerede hackerangreb, og vi gennemfører netværks- og malwareanalyser i forbindelse med sikkerhedshændelser. Afdelingen leverer desuden specialister til de særlige indsatsgrupper, der bistår institutionerne ved de mest alvorlige angreb.

Vores organisation er under konstant udvikling, og pionerånd og arbejdsglæde blandt medarbejdere og chefer er altafgørende for at bevare et højt kvalitativt niveau i opgaveløsningen. Vi har til dagligt en uhøjtidelig omgangsform og en uformel omgangstone, men du skal også kunne agere i mere formelle rammer i nationale såvel som internationale samarbejdsfora.

Dine opgaver:
Dine opgaver vil primært være

  • Incidenthandling
  • Netværksanalyse og cyber threat intelligence
  • Analyse og monitorering af netværksdata fra sensornetværk
  • Udvikle nye regler til at opdage avancerede netværksangreb
  • Teknisk netflowanalyse og analyse af logs og data
  • Samarbejde med sikkerhedsansvarlige personer i både den offentlige og private sektor samt internationale partnere
  • Dokumentation gennem vores ticket-system, herunder opdatering af databaser over registrerede hændelser
  • Udarbejde sikkerhedsstatistikker, sikkerhedsbulletiner og andre sikkerhedsrelaterede rapporter

Du vil sammen med andre analytikere indgå i en turnus vagtordning.

Om dig:
Vi skal opdage og bekæmpe de mest avancerede angreb mod Danmark, og du skal brænde for at gøre en forskel.

Du er resultatorienteret, nysgerrig, vedholdende og trives med at tackle komplekse og vanskelige problemer. Du har en god forståelse af computernetværk, herunder netværkstopologi, protokoller og har erfaring med regelskrivning. Fokus på detaljer og evne til at dokumentere dine resultater er også vigtigt for at kunne bestride stillingen.

Det er en fordel med kendskab til et eller flere nedenstående områder:

  • Viden om struktureret og ustruktureret data, gerne med fokus på open source-løsninger
  • Erfaring med og brug af BRO og Snort
  • Eventuel erfaring med modellering af data, f.eks. vha. RDF eller lignende
  • Gode programmeringskompetencer
  • Interesse for anvendelse af tcpdump/wireshark og NetFlow samt evt. SIEM
  • Kendskab til værktøjer til loganalyse, f.eks. Logstash, Kibana, Splunk og/eller ElasticSearch
  • Interesse for og viden om internetsikkerhed, sårbarheder og operativsystemer betragtes som en naturlig forudsætning for stillingen
  • Overvågning af computernetværk

Vi tilbyder:

  • Et vigtigt og spændende job til dig som mener, at netsikkerhed er essentielt
  • Unik mulighed for at gøre en forskel ved at opdage og bekæmpe de mest avancerede angreb
  • Deltagelse i lukkede specialistnetværk, hvor den nyeste viden om avancerede angreb udveksles
  • Løbende videreuddannelse på højt niveau sammen med kolleger i ind- og udland
  • Anvendelse af egenudviklet teknologi til at opdage netværksangreb
  • Alsidig og udfordrende arbejde i en tempofyldt og professionel organisation

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.
FE opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted:
Center for Cybersikkerhed
Østbanegade 83, 2100 København Ø.

Ansøgning:
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via link i stillingsopslaget via "Ansøg" linket.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til 3332 5566, lokal 3231.

Andre spørgsmål af ansættelsesmæssig karakter lokal 2221. 
www.cfcs.dk kan du finde flere oplysninger om Center for Cybersikkerhed og på www.feddis.dk kan du finde oplysninger om FE´s opgaver og værdier samt information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder