Jobbet "Sagsbehandler til Produktionsafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sagsbehandler til Produktionsafdeling i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Har du stærke kompetencer i udarbejdelse af vedligeholds- og produktionsplaner, der indeholder samtlige bygge- og anlægsopgaver, vedligeholdelses-, energi- og miljøopgaver i Forsvaret, så er det dig vi har brug for som vores ny sagsbehandler indenfor bygningsvedligehold til Produktionsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Om os
Vi er en ny afdeling i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og har til huse på Hjørring kaserne. Vi er 12 professionelle kolleger, som varetager planlægning og økonomisk opfølgning indenfor bygningsvedligehold, energi- og miljøområdet.

For at have det fulde overblik over den samlede økonomi, sker al koordinering på tvær af de enkelte afdelinger i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved Produktionsafdelingen. 
Vi har hver især vores eget ansvarsområde, men vi samarbejder og hjælper hinanden så afdelingens samlede mål nås. Godt humør er en af grundpillerne i afdelingen.

Om stillingen
Som sagsbehandler vil du bl.a. skulle udarbejde oplæg på basis af foreløbigt budget, bygningstilsyn, energimærkning, brugernes tilbagemeldinger og datagrundlaget i 10 års planen. Planen vil indeholde både forslag til aktiviteter for bygningsvedligehold, sikring, arbejdsmiljø, energi og miljø- og naturpleje. Du skal udarbejde budgetoplæg som basis for diskussioner med de 20 driftsområder. Du bliver ansvarlig for løbende revidering af 10 års planen på baggrund af bygningssyn, energimærkning og tilbagemelding til driftsområderne.

Da produktionsafdelingen er en ny afdeling, får du stor handle frihed, for at være med til at implementere nye styresystemer til økonomisk afrapportering for afdelingen.

Om dig
Du har en faglig baggrund indenfor byggeri enten som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør og har gerne nogle års erfaring. 

Du trives med at koordinere opgaver på tværs af organisationen. Du er resultatorienteret, struktureret og har fokus på fastlagte deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du har en alsidig og situationstilpasset tilgang til opgaveløsningen, udviser selvstændighed, initiativ og handlekraft i forhold til den konkrete opgave. Det er endvidere vigtigt, at du er dygtig til at formulere dig på dansk i skrift og tale og har gode samarbejdsevner. Du har kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår
Hvis du er uddannet bygningskonstruktør bliver du ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen. Basislønnen udgør kr. 27.341,25 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %. 

Er du uddannet ingeniør eller arkitekt bliver du ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Basislønnen udgør, afhængig af anciennitet kr. 24.286,92 -29.594,08 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. 

Der vil alt efter dine kvalifikationer og kompetencer være mulighed for forhandling af tillæg. 

Som ansat i forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos fungerede kontorchef Ib Erik Sørensen på telefon 2141 7387. Spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesforhold kan rettes til HR-konsulent Britt Holde på telefon 7281 9143.

Ansøgningsfristen er 22. februar 2016. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse varetager drift af Forsvarsministeriets ejendomme og arealer. Opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje # og udføres overvejende af eksterne leverandører. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring samt driftsområder på 42 lokaliteter i hele Danmark.

Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vore kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2,5 mia. kr., vi har 2,6 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 34.000 hektar og vi beskæftiger 750 medarbejdere.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder