Jobbet "Teknisk Designer / konstruktør til Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk Designer / konstruktør til Byggeri Midtjylland 

Er du parat til nye udfordringer inden for BIM og 3D-projektering? Vil du være en del af en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen, så er du måske den nye kollega, vi søger.

Dine ansvarsområder som designer/konstruktør
Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt team i Rambølls afdeling for Byggeri Midtjylland i Herning, hvor du kommer til at blive en vigtig del af vores spændende projekter.

Din hovedopgave vil være på projektering og 3D-modellering af HVAC projekter i Revit MEP. Derudover vil du være backup og sparring for fagledere, samt være ansvarlig for tegnings- og dokumentationsmaterialet for projekterne. Vi lægger vægt på personlig udfoldelse, og derfor vil der være mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og styre egne projekter og opgaver.

Der vil blandt andet være mulighed for at blive en del af Byggeri Midtjyllands BIM og IKT team samt arbejde med vores MEP-afdeling i Indien.

Dig og dine kompetencer
Vi forventer, at du er teknisk designer, konstruktør eller har anden teknisk baggrund, og har stor erfaring med projektering i Revit MEP. Endvidere forventer vi, at du er engageret og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader. Du er en aktiv medspiller i hverdagen, hvor du ikke er bleg for at søge ny viden. Endvidere har du følgende kompetencer:

  • 3-5 års erfaring med projektering i Revit MEP
  • Sætter faglighed meget højt og arbejder struktureret
  • Kan både arbejde selvstændigt og i teams
  • Finder afvekslende arbejde interessant

Vigtigst af alt er, at du er løsningsorienteret med en innovativ indgangsvinkel samt har en positiv tilgang til projekter og hverdagen.

Bliv en del af Byggeri Midtjyllands kontor i Herning
I afdelingen Byggeri Midtjylland får du ca. 20 kollegaer, der alle arbejder med varierende opgaver for både offentlige og private bygherrer og inden for en bred vifte af områder, f.eks. domicilbyggerier, sygehuse, boligselskaber, skoler, kultur både hvad angår nybyggeri og renovering.

Nøgleordene i afdelingen er trivsel, udvikling, uddelegering, tillid og åbenhed i samarbejdet. Vi arbejder i det daglige med et stærkt engagement og en udstrakt grad af frihed under ansvar.

I Byggeri i Rambøll Danmark får du en indgangsvinkel til det største virksomhedsbasserede ingeniørfaglige miljø i Danmark og tilbyder optimale rammer for medarbejdernes udvikling. Udover høj faglighed vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid.

Du har mulighed for at koble dig på spændende lokale og internationale projekter, som kan være med til at udvikle både dig og det team, som du bliver en del af. Vi betragter os selv som porten til en verden af spændende projekter, relationer og viden.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder René F. G. Bjerregaard på telefon 5161 2153.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på "Ansøg". Send din ansøgning inden den 7. marts 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder