Jobbet "It-sikkerhedsspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-sikkerhedsspecialist med fokus på malware analyse og reverse engineering 

Center for Cybersikkerhed er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og kompetencecenter på cybersikkerhedsområdet. Vores hovedformål er at styrke Danmarks evne til at imødegå cyberangreb.

Din opgave vil være at gennemføre sikkerhedstekniske undersøgelser af systemer, udstyr og komponenter samt malware analyse og programmering. Du motiveres af at løse teknisk komplekse opgaver - og sætter faglighed i højsædet i et inspirerende arbejdsmiljø.

Stillingen er placeret i netsikkerhedsafdelingen, der i det daglige arbejde lægger vægt på samarbejde, en uhøjtidelig omgangsform og leverancer af høj kvalitet. Vores organisation er under udvikling, og pionerånd og arbejdsglæde er vigtige værdier for os. Arbejdsmiljøet på kontoret er præget af teamwork og en uformel omgangstone og af, at vi har et fælles mål.

Centrale Arbejdsopgaver

  • Gennemføre sikkerhedstekniske undersøgelser af malware og afdække skadesvirkninger ved angreb.
  • Live debugging og statisk/dynamisk analyse af malware.
  • Brug og konfiguration af sandboxe
  • Udvikle løsninger i C/C++, python eller perl, der kan detektere malware og forsøg på kompromittering af systemer
  • Reverse engineering, herunder arbejde i IDA pro, OllyDbg, WinDbg, Gdb eller lignende.
  • Efter behov indgå i analyse- og udrykningsteams.

Faglige kvalifikationer

  • Kendskab til MS og Linux miljøer.
  • Interesse i og/eller erfaring med at analysere disassembly af x86 og x64 binære filer.
  • Interesse i og/eller erfaring med IDA Pro disassembler.
  • Interesse i og/eller erfaring med reverse engineering af forskellige typer binære filer som f.eks. C/C++, Delphi, .NET og lignende.
  • Erfaringer fra en it-driftsafdeling som infrastruktur arkitekt, it-sikkerhedsafdeling eller lignende, hvor du selv har kodet samt analyseret software kodet af andre.
  • Alternativt nyuddannet med speciale i software reversering eller malware analyse

Personlige kvalifikationer

  • Er ansvars- og kvalitetsbevidst.
  • Har overblik og helhedsforståelse.
  • Evner at samarbejde i teams med kollegaer med forskellige baggrunde.
  • Udviser høj grad af fleksibilitet.
  • Du kan arbejde selvstændigt, har gode analytiske evner og kritisk sans.
  • Du behersker engelsk såvel skriftligt som mundtligt med henblik på at kunne deltage i internationale arbejds- og erfaringsudvekslingsgrupper.
  • Du kan formidle dine løsninger til andre.

Ansøgere må være indstillet på at gennemføre tests i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. Stillingen rummer pligt til udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste
Center for Cybersikkerhed
Østbanegade 83, 2100 København Ø.

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via "Ansøg" linket.

Din ansøgning skal være FE i hænde senest den 28. februar 2016.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til 3332 5566 lokal 3231.

Andre spørgsmål af ansættelsesmæssig karakter til Personalesektionen på telefon 3332 5566, lokal 2221.

www.cfcs.dk kan du finde flere oplysninger om Center for Cybersikkerhed og på www.feddis.dk kan du finde oplysninger om FE´s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder