Jobbet "IT-Tester med udvikler erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

ATP Koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Vi er ca. 2300 medarbejdere i hele landet, heraf godt 200 IT-medarbejdere i Allerød.

Vi er i gang med at anskaffe nye IT-systemer til Udbetaling Danmark, som omfatter udbetaling af familieydelser, barselsdagpenge, boligstøtte, folke- og førtidspension.
Derudover har vi en systemplatform til egenudviklede løsninger, hvor der blandt andet indgår SAP, LIV.NET, Java og IBM Websphere. Denne systemplatform skal løbende udvides og tilpasses.
 
Jobbet
Som tester vil du indgå i projektgrupper, der udvikler eller anskaffer løsninger til ATP. Dit ansvar bliver, med udgangspunkt i viden om krav, systemdesign, teknik og integrationer, at beskrive og gennemføre systemtest, integrationstest og accepttest. Herunder skabe og prioritere testscenarier/testcases i QC, etablere nødvendige testdata via SQL og analysere testresultatet ud fra data i databasen og logs.
 
Teamet
Du bliver del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere, som vægter faglighed, ansvarlighed og troværdighed højt. Vi har stor viden om vores systemplatform, og vores kunders forretningsmæssige behov, og vi lægger vægt på kvalitet til konkurrencedygtige priser, samtidig med at vi har fokus på høj arbejdsglæde og videndeling.
 
Din profil

  • Det vigtigste er, at du ser test som din karrierevej.
  • Du har erfaring med at teste, og bruger her din erfaring med udvikling og programmering som ballast. Har du også erfaring med SAP, er det en fordel.
  • Desuden vil det være en fordel at have kendskab til test af services og batchapplikationer samt etablering af automatiseret test.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og kender til testteknikker og testværktøjer.
  • Du er struktureret, vedholdende, og behersker dansk i skrift og tale.

 
Vi tilbyder
En spændende stilling i et professionelt miljø med en uformel omgangstone. Vi har fokus på livsbalance i en hverdag med udvikling og udfordringer, og vi tager medarbejderes kompetenceudvikling seriøst.
 
Ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mogens Graff-Nielsen på telefon 4820 4247.
Ansøgningsfrist er d. 14. februar 2016. Vi behandler ansøgninger løbende.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder