Jobbet "Erfaren it-driftsleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren it-driftsleder til Danmarks største naturgasselskab

HMN Naturgas er en organisation i stor udvikling og med store ambitioner. Vi søger derfor en it-driftsleder, der kan sikre en stabil og effektiv drift af vores it-systemer, og som slet ikke kan lade være med at interessere sig for, hvad der rører sig på it-området.

Om stillingen
Som it-driftsleder bliver du leder for funktionens systemadministratorer og it-supportere, som sidder på vores to lokationer i Søborg og Viborg. Funktionen varetager driften af HMN’s it-infrastruktur med bl.a. servere, storage og netværk samt helpdesk på begge lokationer.

Du får det overordnede ansvar for it-infrastruktur, drift og helpdesk og for løbende at sikre, at kapacitet og performance i systemerne lever op til virksomhedens behov. Du får endvidere ansvaret for indgåelse af aftaler med leverandører om hardware (servere, pc'er, print, telefoni, AV mv.) samt basis software som fx Windows og databaser, og derudover skal du sikre korrekt licensering af virksomhedens software samt et velfungerende og enkelt telefoni-setup (mobil og call center). Du vil fungere som projektleder for it-infrastrukturprojekter.

Som it-driftsleder bliver du del af en tværgående ledergruppe, hvor samarbejde om opgaveløsninger og andre ledelsesdiscipliner er en naturlig del af hverdagen. Vi forsøger at se opgaverne i sin helhed og løse dem på tværs af organisationen. Du vil opleve, at beslutningsvejene i HMN Naturgas er korte, og at der er god plads til medarbejdere, som kan og vil – både selvstændigt og sammen med andre.

Om dig
Det er ikke afgørende, hvilken uddannelsesmæssige baggrund du kommer med. Derimod er det afgørende, at du har ledelsesmæssig erfaring samt erfaring med it-drift og -infrastruktur, gerne fra en lignende lederstilling. Du skal have stor forståelse for it’s rolle i en virksomhed, hvor it ikke er det vigtigste produkt, men et afgørende værktøj i understøttelse af forretningen.

Du skal have erfaring med sourcing (cloud/hosting) samt drift af Microsoft-produkter, herunder Office 365 og Sharepoint. Det en endvidere en fordel, hvis du har en vis erfaring med it-udbud og kontraktindgåelse.  

Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs og resultatorienteret i forhold til at nå de opstillede mål, at du har fokus på en effektiv it-drift og -service, samt at du har gode mundtlige og skriftlige kommunikative evner.

Derudover lægger vi vægt på, at du har en god menneskeforståelse og er engageret i at arbejde for et godt arbejdsmiljø og en høj trivsel blandt funktionens medarbejdere.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer. Herudover udstyrer vi dig med smartphone og betalt internetopkobling, ligesom vi bl.a. tilbyder en god kantineordning.

Arbejdsstedet er Viborg, men du skal forvente 4-5 månedlige arbejdsdage i Søborg.

Ansættelsesstart er den 1. april 2016.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til it-chef Dorthe Krøyer på tlf.nr. 6225 9295.

Søg stillingen via. "Ansøg" linket. Vi forventer at holde samtaler i uge 7 og 8.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder