Jobbet ".Net-udviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi vokser og har brug for flere .Net-udviklere til nye, spændende projekter. Som .Net-udvikler har du et tæt samarbejde med kunderne, hvor du gør deres mission til din mission. Grib muligheden for at løse de komplekse udfordringer, som gør en forskel for vores kunder.
 

Jobbet
Som softwareudvikler i Systematic er du en vigtig brik i arbejdet med at udvikle velfungerende IT-løsninger til spændende offentlige og private kunder.

Du bliver en del af vores Consulting Unit i København, som er i den unikke position at være en del af det samlede Systematic og samtidig fungerer som en lille tæt enhed, hvor vi løbende både løser konsulentopgaver hos vores kunder og også arbejder med større udviklingsprojekter efter vores agile metoder i Scrum-teams. I vores Consulting Unit vil du sammen med omkring 40 dygtige kolleger komme til at arbejde med forskellige projekter, og du vil ofte komme helt tæt på kunden ved at sidde on-site.

Du skal søge jobbet, hvis du:

  • Vil arbejde på spændende projekter for f.eks. Politiet, Forsvaret og Efterretningstjenesten
  • Er sulten efter varierende opgaver, hvor du både udvikler nye systemer og er problemknuser i forbindelse med vedligeholdelse af kørende systemer
  • Søger en dagligdag, hvor du har stor mulighed for at planlægge dit arbejde og dele viden med ligesindede
  • Er en dygtig systemudvikler, der er drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens forretning
  • Er en team player, der har erfaring med og lyst til at arbejde agilt, ofte i Scrum-team bestående af en arkitekt, user experience designer, test manager og dygtige udviklere

Sammen tilrettelægger vi dine opgaver og projekter alt efter dine kompetencer. Du er selv med til at bestemme, hvor dit potentiale bringer dig hen, og på sigt vil der være mulighed for rollen som lead developer, arkitekt eller måske projektleder.

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende - gerne med et par års erfaring som udvikler.

Du kommer til at arbejde med teknologier som:

  • IIS
  • C#
  • .Net
  • HTML5, Javascript, CSS
  • ASPNET.MVC
  • WebAPI, WCF
  • Entity Framework, PetaPoco og lignende
  • SQL Server

Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til teamdynamikken. Du er ambitiøs og har en villighed og evne til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig. Endelig taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på www.systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Program Manager Søren Aggerholm eller Consultant Nicoline Dalsgaard på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: København

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder