Jobbet "Engageret driftstekniker med fokus på Microsoft-teknologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til Netcompany Operations søger vi en engageret driftstekniker med stor interesse for 24/7 serverdrift og masser af teknik - særligt med fokus på forretningskritiske Microsoft baserede webløsninger. 

Vi leder efter en Driftstekniker, der er selvkørende og kan holde hovedet koldt, hvis det brænder på.
Din interesse for at optimere driften af systemerne, tilbundsgående søgning efter fejl skal være næsten ligeså stor som dit engagement i din arbejdsplads og dine opgaver. Vi kan garantere, at du får masser af ansvar og udviklingsmuligheder.

Netcompany er en succesfuld it-konsulentvirksomhed med 700 ansatte. Vi leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele og effektiviseringer ved at udnytte den nyeste teknologi. Vores fokusområde er forretningsapplikationer, portaler og systemintegration, systemforvaltning og drift. 

Netcompany Operations består af 40 knivskarpe teknikere, der alle sætter en ære i at understøtte Netcompanys voksende forretning. Operations står med ansvaret for alle de tekniske opgaver og udfordringer, der kommer fra projekter, driftsleverancer og kunde-henvendelser. Afdelingen håndterer alt fra opsætning af de fysiske servere, konfiguration, design, drift og performance tuning af systemer i Enterprise klassen.

En udfordrende hverdag
Netcompany har skåret ned på bureaukratiet samt de tunge arbejdsgange, og fyldt hverdagen med spændende og udfordrerne opgaver. Miljøet er skabt til de medarbejdere, som ønsker en alsidig og udfordrende hverdag. Vi lægger op til tæt samarbejde med Danmarks dygtigste konsulenter og teknikere i en organisation, der er toptunet til at levere de bedste løsninger på markedet.

I jobbet vil der være særlig meget fokus på:

  • Microsoft SharePoint/IIS med særlig vægt på teknik, optimering og generel administration
  • Microsoft SQL Server management og clustering
  • Microsoft Server management, optimering og fejlfinding
  • Generel høj applikations- og infrastrukturforståelse
  • Automatisering af de trivielle driftsopgaver (herunder PowerShell)
  • Hvis du har interesse for Azure Cloud, er det kun et plus

Du behøver ikke være Microsoft Server-guru, når du starter - det skal vi nok sørge for, at du bliver, men dit engagement, din lyst til at lære og et indre drive skal være til stede. 

Vi forventer, du kan tale og skrive flydende dansk, samt at du kan sikkerhedsgodkendes af PET.

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere
Hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks mest succesrige it-konsulenthus. Derfor er din kontinuerlige faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtigt for os, som den er for dig. Derudover består Netcompany af en gruppe exceptionelle mennesker, der også ønsker at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med kolleger, der har den samme baggrund som dig, som du kan sparre med og lære af.

En del af at gøre dig til den bedste er at du bliver en del af Netcompany Academy, vores interne uddannelsesprogram. Her bliver du uddannet i alt fra vores teknologier og Netcompanys metode til, hvordan du bedst præsenterer en pointe. Samtidig kan du tage del i vores tekniske Center of Excellence og certificere dig i relevante teknologier.
 
Det skal være sjovt - også når vi ikke arbejder
Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt - faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres løsninger til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder. 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Netcompany på tlf. 7013 1440 og spørge efter Henriette Larsen i vores HR-afdeling. Du kan også skrive til hr@netcompany.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder