Jobbet "IT-managementkonsulenter med teknisk flair" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Deloitte Consulting søger it-managementkonsulenter med teknisk flair

Vi oplever stor efterspørgsel efter vores kompetencer indenfor systemtransformationer. Derfor søger vi nu flere nye, dygtige kolleger.

Vores afdeling Business System Transformation (BST) søger it-managementkonsulenter til spændende og komplekse tekniske opgaver. Som konsulent i BST vil dit primære fokus være problemstillinger i grænselandet mellem forretningen, arkitektur og teknologi indenfor følgende områder:

  • Arkitekturrådgivning, kortlægning og review
    Design af ny it-arkitektur, der understøtter bedre og mere effektive processer, herunder data- og informationsmodellering, design af systemintegrationer, analyse og kortlægning af nuværende systemlandskaber og rådgivning om etablering af fremtidig arkitektur.
  • Gennemførelse af større systemtransformationer
    Gennemførelse af systemtransformationsprojekter med fokus på udvælgelse og implementering af kernesystemer. Projekterne vil tage udgangspunkt i strategi, processer og arkitektur, primært indenfor det offentlige område samt forsikrings- og pensionsbranchen. Projekterne kræver typisk kompetencer indenfor eksempelvis proceskortlægning, kravspecifikation, løsningsdesign, integrationsudvikling, test og brugertræning.
  • Teknisk projektledelse
    Deltagelse i planlægning og styring af komplekse it-projekter, herunder gennemførelse af krav-, implementerings- og testforløb.

Deloitte Consulting har et stærkt brand og er en anerkendt samarbejdspartner i hele den offentlige og finansielle sektor. Som konsulent i Deloitte Consulting bliver du del af BST - en ambitiøs afdeling på mere end 40 personer, der arbejder med alle aspekter af systemtransformationer. Selvom vi primært beskæftiger os med udskiftning af kernesystemer, arbejder vi i kortere og længere perioder på andre projekter, så det er vigtigt også at have mod på nye udfordringer.

Din baggrund

  • Du har 2-5 års relevant teknisk baggrund eller tilsvarende erfaring fra konsulentbranchen.
  • Du har en relevant it-kandidatuddannelse (fx civilingeniør, cand.merc.it., cand.it. eller datalog).
  • Du er blandt de bedste på din årgang.
  • Du er teknisk dygtig og interesserer dig for at anvende din tekniske kunnen i et kommercielt perspektiv.
  • Du er interesseret i en rolle som projektleder, nu eller på sigt.
  • Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er udadvendt, struktureret og analytisk stærk. Herudover er du særdeles god til at formidle budskaber både mundtligt og skriftligt, og du kan sætte dig ind i andres situation og forstå, at der kan være forskellige interesser, der skal mødes. Du er engageret og giver dig helt hver gang og i alt, hvad du gør. Du har desuden evnen og lysten til at dygtiggøre dig indenfor nye kompetenceområder.

Vi ser også meget gerne, at:

  • Du har arbejdet med objektorienteret systemudvikling, fx i .NET eller Java.
  • Du er dygtig til datamodellering og har kendskab til en af de førende relationelle databaser, fx MS SQL Server, Oracle eller DB2.
  • Du kender til koncepter indenfor bruger-/rollestyring (fx Active Directory), ESB'er, virtualisering og cloud-baserede løsninger.

Struktureret uddannelsesforløb
Som ny konsulent i Deloitte Consulting vil du indgå i et struktureret uddannelsesforløb, der udstyrer dig med solide værktøjer og redskaber og giver dig et fagligt grundlag for din udvikling.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, kandidat- og bachelorbevis og eventuelt andet relevant materiale via. "Ansøg" linket senest 14. februar 2016. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller Deloitte Consulting, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Susanne Refslund Munck på telefon +45 2938 1205.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder