Jobbet "Visualisering af brugerinterfaces" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du excellere dig i visualisering af brugerinterfaces?

Brænder du for at arbejde med MMI/GUI på PLC-styrede maskiner, så er jobbet hos Disa Industries A/S lige dig.

Disa Industries A/S i Taastrup har 300 medarbejdere i Danmark. Virksomheden har mange års erfaring med udvikling og produktion af maskinløsninger til metalindustrien over hele verden.

For fortsat at kunne sikre et højt niveau i visualiseringen og følge med den stigende efterspørgsel, søges endnu en dygtig og dedikeret medarbejder til dette område. Med op til 50 skærmbilleder med dedikeret/individuel information på en PLC-styret maskine er kompleksiteten høj, og der er nok af udfordringer at tage fat på.

Din hverdag
Som visualiseringsprogrammør skal du kunne fortsætte udviklingen og lede fremdriften af nye tiltag for hele tiden at forbedre brugerinformationen til vores operatører af maskinen. Med placering i udviklingsafdelingen vil du primært komme til at beskæftige dig med vedligehold samt udvikling af betjeningsstrategi til vores støberiudstyr med tilhørende softwareudvikling samt vedligeholdelse af eksisterende platform - Siemens WinCC samt TIA platform.

Derudover forventes det, at du har din dokumentation i orden og kan skrive manualer både til internt og eksternt brug. Du foretager simulation/fejlfinding på udviklet software samt foretager test og implementeringer af ændringer med tilhørende revisionsstyring.

Faglig profil der brænder for visualisering
Du har gerne arbejdet med visualisering af brugerinterfaces i et par år og brænder for området. For at kunne bestride jobbet har du en ingeniørbaggrund indenfor automation, elektronik, stærk/svagstrøm eller lignende. Desuden besidder du en god maskinteknisk forståelse - enten fra tidligere erfaring eller fra din uddannelse.

Du har et grundigt kendskab til højniveau softwaresprog og gerne kendskab til at arbejde med TIA portal. Alternativt har du arbejdet med SCADA, MMI, WinCC Flexible eller lignende teknologier. Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

Fagligt ærekær - men stadig rummelig
Jobbet fordrer, at du kan arbejde med projekter fra start til slut men også evner at gennemskue og bygge videre på andres kode. Du holder hovedet koldt når dit arbejde skal stå prøve og formår at vende konstruktiv kritik til bedre løsninger.

Du arbejder gerne med og gennem andre, ligesom du tør at tage styringen og samtidig vide, hvornår der skal inddrages andre ressourcer.

Vi tilbyder
En grundig oplæring i vores systemer og processer samt mulighed for at finde svar hos dygtige og kompetente kollegaer i hverdagen. Du får en varieret hverdag med plads til koncentration og en høj grad af selvstændig opgaveløsning, samtidig med at du har kontakt med det øvrige hus.

Der vil være mulighed for lidt rejseaktivitet i forbindelse med besøg hos vores kunder og maskiner on site.

Vi er et socialt hus med mulighed for at blive en del af forskellige aktiviteter, der foregår i fritiden med andre kollegaer. Vi har flekstid og kantineordning. Lønnen, der matcher dine kvalifikationer, forhandles individuelt.

Interesseret?
IMC Business Consulting håndterer rekrutteringsprocessen. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt via. "Ansøg" linket. Bemærk at du får automatsvar. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte supportkonsulent Zenia Lotus Hansen på 4674 1064.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder