Jobbet "Udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udvikler til Kunde, Bank og Rådgivning

Et intensivt læringsforløb. En enestående karrierestart. En hverdag i et dynamisk miljø, hvor barren er høj. Et miljø, der er præget af den store banks muligheder og den lille banks bevægelighed. En arbejdsplads, hvor kunden er i centrum, og hvor din leder anderkender og belønner en ekstra indsats.                            

Lyder det attraktivt? Så er det i Nykredit, du skal kickstarte din karriere.

Hos os får du ansvar fra dag 1, og vores udviklingsprogram og mentorsparring gør dig klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit specifikke fingeraftryk på vores produkter eller digitale værktøjer, som vi har meget høje ambitioner omkring.

Endnu bedre løsninger til rådgiverne og kunderne
I Nykredit går vi på arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne, og i Kunde, Bank og Rådgivning arbejder vi specifikt med løsninger rettet mod vores kunder og rådgivere.
 
Som IT Graduate bliver dine opgaver:

  • udvikle fremtidssikrede IT-løsninger, som understøtter forretningen og støtter op om udviklingen frem mod mobility-løsninger til flere forskellige devices
  • ansvar for at udvikle og vedligeholde løsninger til Nykredits kunders digitale selvbetjening, til vores rådgivere på centrene og i Nykredit Direkte®
  • bidrage til at vores rådgivere kan yde optimal finansiel service og rådgivning til vores kunder
  • deltage i udvikling af systemporteføljen inden for bank, netbank, CRM samt kunde- og produktrådgivning
  • bygge Nykredits boligbank.

I Nykredit søger vi performanceorienterede holdspillere med vindermentalitet, der ønsker at gå en ekstra mil for kunden, projektet eller Nykredit. Derudover kræver denne stilling, at du:

  • har evnen til at sætte dig ind i flere forskellige fagområder. Vi prioriterer bred faglig tyngde højere end få spidskompetencer
  • eventuelt har studiejob i den finansielle sektor eller i en IT-enhed og dermed har erfaring med at begå dig i en organisation
  • solid interesse for at kode/programmere som håndværk
  • ser IT-udviklingsprocessen i en helhed og har forståelse for, at frembringelse af 'den bedste løsning' afhænger af den givne situation
  • kommunikerer på en let og forståelig måde
  • er vedholdende og robust - også når der er modstand eller når kompleksiteten er stor
  • har en IT-faglig uddannelse på kandidatniveau

Din nye arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er præget af et højt drive, uformel omgangstone, tæt samarbejde og vigtigst af alt et entydigt fokus på kunderne.
Vi er i gang med en spændende forandring, hvor vi som de første i Nykredt indfører en 100 % agil organisation.

Graduate-programmet forløber over 12 intensive måneder og vil bestå af basecamps, mentorsparring, case-løsninger, fagligt netværk og opgaver indenfor dit ansvarsområde. Vi sikrer, at hvis du er villig til at gå skridtet videre, så får du mulighed for at være med til at skabe fremtidens platform til boligfinansiering eller udvikle nye, innovative IT-løsninger for vores mere end 1.1 millioner kunder. Hertil kan du tilføje personlig udvikling, en enestående karrierestart og i det hele taget en karriere, der altid er i bevægelse.                         

Læs mere om programmet på www.nykredit.dk/graduate

Er du en af vores 15 nye IT-talenter?
Så søg stillingen via. "Ansøg" linket. Har du spørgsmål til graduate-stillingen så kontakt afdelingsdirektør Kenneth Sand, 4455 9991 eller HR seniorkonsulent Majbritt Balslev, 4455 1687.                     

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning, cv og eksamenskarakterer hurtigst muligt.                        

Ansøgningsfrist: 14. februar 2016

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder