Jobbet "IT-Supporter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-Supporter til FKIT          

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) søger en ny kollega til infrastrukturafdelingens 2. line support kontor i desktop sektionen, så hvis du kunne tænke dig at arbejde i et professionelt, dynamisk og harmonisk team, hvor der lægges vægt på selvstændighed, kompetenceudvikling og frihed under ansvar, så læs endeligt videre.

Om os
Vi kan tilbyde en velfungerende arbejdsplads blandt gode kolleger og gode muligheder for kompetenceudvikling. 
FKIT lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokost pause.

Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver:

  • Indgå i turnus i forbindelse med opretholdelse af svarberedskab ved 2.line support for forsvarets fælles informatiksystemer.
  • Deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af de af koncernens applikationssystemer som Desktopsektionen er ansvarlig for.
  • Deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af klassificerede systemer.
  • Medvirke ved arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af MSI-pakker, image, driverdatabaser, SMS og GPO'er m.v.
  • Medvirke til udarbejdelse af instruktioner og vejledninger for drift, vedligeholdelse og konfigurationskontrol af koncernens informatikinfrastruktur.
  • Deltage i test og evaluering af informatikprodukter og software med henblik på optagelse i det koncernfælles produktkatalog.
  • Medvirke til udarbejdelse af test- og evalueringsrapporter.
  • Yde evalueringsassistance til øvrige myndigheder vedr. informatikprodukter.
  • Deltage i udarbejdelse af bestemmelser og vejledninger i forbindelse med anskaffelse af informatikprodukter til brug for koncernen.

Derudover skal du kunne:

  • Deltage som hjælpeinstruktør i forbindelse med afholdelse af drifts- og brugerservicemøder, workshops, seminarer mm.
  • Deltage i tværfagligt arbejde i regi af FKIT

Om dig
Det er et krav, at du har en generel IT teknisk uddannelse som f.eks. IT supporter eller tilsvarende samt behersker engelsk i skrift og tale.

Derudover vil det være en fordel, hvis du er certificeret i eller har stort kendskab til en Microsoft baseret IT infrastruktur. Evt. har du allerede et dybdegående kendskab til forsvarets IT infrastruktur eller dokumenteret erfaring fra en tilsvarende større offentlig eller civil virksomhed.
Som person skal du være fleksibel, have gode forhandlings- og samarbejdsevner samt være i stand til at arbejde selvstændigt og vedholdende med pålagte opgaver, idet der til tider kan forekomme forskudte arbejdstider. Derudover skal du kunne arbejde systematisk og struktureret.
Et generelt kendskab til forsvarets organisation, virke og strukturer vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA.

Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Grundlønnen er jf. overenskomsten indplaceret i løngruppe 2. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bland andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Claus Petersen på tlf. 4567 7352.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR konsulent Danni Pers på 72 81 99 11.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2016.

Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder