Jobbet "IT-udvikler med flair for IT-arkitektur" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Copenhagen Business School (CBS) har besluttet at øge investeringerne i den digitale udvikling af CBS’ undervisning, studieområde og administration. IT-afdelingen søger derfor efter en række stærke profiler, som kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål.

Vil du være med til at gennemføre projekter hvor IT-services er forretningsdrevne og hvor standard og enkelthed tænkes ind i alle løsninger?

Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig IT-udvikler med et stærkt teknisk fundament og med lyst og evner til at arbejde med IT-arkitektur.

IT-afdelingen leverer IT-services til CBS’ ca. 2.500 ansatte og 22.000 studerende. Vi er i alt ca. 60 fastansatte medarbejdere og 30 studentermedhjælpere fordelt på support, drift, projektledelse og systemintegration (udvikling). Der arbejdes dagligt professionelt med værktøjer som Jira, GIT og Visual Studio og arbejdet struktureres med inspiration fra SCRUM, ITIL og Kanban.

Stillingen hører til afdelingen Systemintegration, som består af 18 engagerede udviklere, som varetager hovedopgaverne i forbindelse med udvikling og vedligehold af applikationsmiljøerne. Afdelingen har ansvaret for udvikling af IT-systemer og integration af standardsystemer. Systemporteføljen baserer sig på open source-produkter, primært til webbaserede applikationer, Oracle-teknologi til studieadministration og Microsoft-produkter til kontorautomation, brugerhåndtering, intranet og business intelligence. 

Vi arbejder målrettet på at standardisere og mindske den teknologiske variation i vores IT-miljø. Desuden arbejder vi på at skabe integrationer mellem systemer i en SOA-arkitektur og vi ønsker en mere sammenhængende arkitektur for hele miljøet. Dertil er nyligt vedtaget en teknologistrategi som sætter rammerne for fremtidige projekter, samt rammerne for håndtering af tekniske afvigelser.

Vi søger derfor en løsningsarkitekt som sammen med de øvrige arkitekter i Drift og Systemintegration kan tage ansvar for den samlede arkitektur og bringe den ind i projekterne. Du får dermed mulighed for stor indflydelse på udviklingen af CBS’ IT-miljø i fremtiden.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Arbejde med arkitektur og design i vores projekter
  • Ansvar for overholdelse af rammerne i vores teknologistrategi med fokus på anvendelse af standardfunktionalitet fra vores teknologiplatforme.
  • Anbefalinger til og dokumentation af teknologivalg
  • Sparring med projektledere og udviklere i projekter
  • Bidrage til en høj kvalitet i udviklingen af applikationsmiljøet ved fokus på god arkitektur og struktureret test.
  • Deltage i udviklingsarbejdet på projekter.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant IT-uddannelse og en stor praktisk erfaring med udvikling på enten open source eller Microsoft platforme, men evner at tage objektive beslutninger om teknologivalg. 

Desuden har du stor erfaring med det meste af nedenstående:

  • Brug af modelleringsmetoder og -værktøjer
  • Udarbejdelse og beskrivelse af arkitektur og design
  • Integration af systemer og data med SOA
  • Dokumentation af løsninger.
  •  

Du skal kunne forstå og tale dansk. Derudover skal du også beherske engelsk på et niveau, så du kan indgå i arbejdsgrupper, hvor arbejdssproget er engelsk.

Vi tilbyder dig

  • En travl og spændende hverdag, hvor du skal tænke kreativt og løsningsorienteret parallelt med at tænke i standardisering og konsolidering.
  • Frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Mulighed for at udvikle CBS’ IT-anvendelse og gøre en forskel
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid).
  • Attraktiv pensionspakke.

Virksomheden
CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. Universitetet ligger centralt på Frederiksberg med gode forbindelser til offentlig transport. CBS har ca. 730 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 600 administrative årsværk. Ca. 22.000 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.

Ansøgning
Recruiters er rekrutteringspartner på denne rekruttering, og har du spørgsmål vedrørende jobbet, så ring til Michael Bruhn hos Recruiters på telefon 2096 6510. 
Brug ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + fyldestgørende cv på dansk. Vi behandler ansøgninger løbende, og håber at høre fra dig snarest. 
    
Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder.
Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, salg, logistik og supply chain, HR og økonomi. Læs mere på www.recruiters.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder