Jobbet "IT-driftsspecialist til Microsoft-team" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Copenhagen Business School (CBS) har besluttet at øge investeringerne i den digitale udvikling af CBS’ undervisning, studieområde og administration. IT-afdelingen søger derfor efter en række stærke profiler, som kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål.

IT-afdelingen på Copenhagen Business School (CBS) leverer IT-services til CBS’ ca. 2.000 ansatte og ca. 22.000 studerende, der er helt afhængige af en god og stabil IT-drift.

Driftsafdelingen har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, servervirtualisering, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. De teknologier, der benyttes, er primært Cisco, VMware, Microsoft (AD/FIM, Sharepoint, SQL), Open Source (RHEL og PostgreSQL) og Veeam. 

Vi har stor fokus på konsolidering og standardisering og har netop fået godkendt en teknologistrategi som sætter rammerne for vores arbejde i de kommende år.

Det er Driftens mål at levere høj service og oppetid til CBS’ ansatte og studerende og sikre, at de anvendte teknologier drives og udvikles optimalt og med et strategisk sigte, der medvirker til at fremme CBS’ overordnede mål.

Driftsafdelingen består af 15 engagerede medarbejdere som varetager hovedopgaverne i forbindelse med driften af CBS’ systemer. Vi fokuserer på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne og opnår dette gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt.

Foruden Driftsafdelingen består IT-afdelingen af Systemintegration, Projektenheden og Support med i alt 60 fastansatte medarbejdere. Vi vægter samarbejdet på tværs meget højt og ser det som vores fornemste opgave sammen at levere forretningsdrevet it til CBS.

CBS har en bred portefølje af Microsoft-teknologier, og vi har fokus på at sikre stabil og effektiv drift inden for områderne Business Intelligence (BI) og SQL. CBS er i gang med at opdatere og modernisere vores BI-setup, hvor blandt andet MS-Analysis and reporting services, Targit og Prophix indgår. Over det næste år vil vi opbygge et nyt BI-design blandt andet baseret på vores nyligt idrifttagne MS-SQL AlwaysOn setup.
 
Du vil komme til at indgå i Driftens Microsoft-team hvor vi også har ansvar for at drifte AD, FIM, ADFS og Sharepoint. Som en del af dette team vil du også indgå i drift af de øvrige områder evt. som sekundær driftsansvarlig.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Drift, opdatering og vedligehold af Windows-servere, herunder MS-SQL og BI
  • Driftsopgaver indenfor AD, FIM, MS-SQL
  • Driftsopgaver i forhold til BI, herunder Prophix, Targit og AR-services
  • 3rd line-support vedr. Microsoft-teknologier for CBS' IT-helpdesk
  • Driftsopgaver inden for de øvrige Microsoft-teknologier.

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Stillingen kræver en person med følgende egenskaber:
  • Specialist i drift af en eller flere Microsoft-teknologier i et enterprise-setup, for eksempel:
    • Windows server 2012
    • MS-SQL
    • AD, ADFS, FIM
  • Stor erfaring med drift af BI-systemer, herunder
    • Microsoft Analysis and Reporting
    • Prophix
    • Targit
  • Stor teknisk viden om Windows-servere og systemer, herunder setup og optimering
  • Erfaring med projektarbejde og projektmodeller
  • Gode evner og lyst til at formulere og skrive dokumentation
  • Evner at samarbejde på dansk og engelsk.

Derudover lægger vi meget vægt på at:

  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og er problemløsende
  • Du går op i vidensdeling og er god til at strukturere din viden og dele ud af den 
  • Du er en teamplayer der er med til at opbygge gode samarbejdsrelation baseret på åbenhed og professionalisme.

Vi tilbyder dig

  • En travl og spændende hverdag, med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder.
  • At få ansvar for drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer og gøre en forskel
  • Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver 
  • En uformel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Mulighed for at udvikle CBS’ IT-anvendelse og gøre en forskel
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid).
  • Attraktiv pensionspakke.

Virksomheden
CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. Universitetet ligger centralt på Frederiksberg med gode forbindelser til offentlig transport. CBS har ca. 730 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 600 administrative årsværk. Ca. 22.000 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.
 
Ansøgning
Recruiters er rekrutteringspartner på denne rekruttering, og har du spørgsmål vedrørende jobbet, så ring til Michael Bruhn hos Recruiters på telefon 2096 6510. 
Brug ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + fyldestgørende cv på dansk. Vi behandler ansøgninger løbende, og håber at høre fra dig snarest. 
    
Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder.
Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, salg, logistik og supply chain, HR og økonomi. Læs mere på www.recruiters.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder