Jobbet "IT-medarbejder" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-medarbejder til VMware, Open Source og SAN-opgaver
Copenhagen Business School (CBS) har besluttet at øge investeringerne i den digitale udvikling af CBS’ undervisning, studieområde og administration. IT-afdelingen søger derfor efter en række stærke profiler, som kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål.

IT-afdelingen på Copenhagen Business School (CBS) leverer IT-services til CBS’ ca. 2.000 ansatte og ca. 22.000 studerende, der er helt afhængige af en god og stabil IT-drift.

Driftsafdelingen har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, servervirtualisering, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. 

De teknologier, der benyttes, er primært Cisco, VMware, Microsoft (AD/FIM, Sharepoint, SQL), Open Source (RHEL og PostgreSQL) og Veeam. Vi har stor fokus på konsolidering og standardisering og har netop fået godkendt en teknologistrategi som sætter rammerne for vores arbejde i de kommende år.

Det er Driftens mål at levere høj service og oppetid til CBS’ ansatte og studerende og sikre, at de anvendte teknologier drives og udvikles optimalt og med et strategisk sigte, der medvirker til at fremme CBS’ overordnede mål.

Driftsafdelingen består af 15 engagerede medarbejdere som varetager hovedopgaverne i forbindelse med driften af CBS’ systemer. Vi fokuserer på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne og opnår dette gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt.

Foruden Driftsafdelingen består IT-afdelingen af Systemintegration, Projektenheden og Support med i alt 60 fastansatte medarbejdere. Vi vægter samarbejdet på tværs meget højt og ser det som vores fornemste opgave sammen at levere forretningsdrevet it til CBS.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Deltage i daglig drift af server- og VMware-platformen
  • Deltage i daglig drift af Open Source (RHEL) systemer
  • Deltage i daglig drift af SAN
  • Deltage i daglig drift af Veeam backup og Veeam One
  • Deltage i en række optimerings- og konsolideringsopgaver
  • Bidrage til løsning af opgaver på tværs i Driften alt efter kompetencer og erfaring
  • Deltage i IT-projekter.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Stillingen kræver en person med følgende egenskaber:

  • Stærke kompetencer inden for virtualisering (især VMware og Veeam)
  • Stor erfaring med daglig drift og optimering af Open Source systemer i et enterprisemiljø.
  • Solide kompetencer inden for server/SAN opgaver
  • Stor erfaring med at arbejde med IT-driftsopgaver i et enterprisemiljø baseret på ITIL.
  • Erfaring med projektarbejde og projektmodeller
  • Gode evner og lyst til at konsolidere og standardisere
  • Gode evner og lyst til at formulere og skrive dokumentation
  • Evner at samarbejde på dansk og engelsk.

Derudover lægger vi meget vægt på at:

  • Du arbejder selvstændig, tager ansvar og er problemløsende
  • Du går op i vidensdeling og er god til at strukturere din viden og dele ud af den 
  • Du er en teamplayer der er med til at opbygge gode samarbejdsrelation baseret på åbenhed og professionalisme.

Vi tilbyder dig

  • En travl og spændende hverdag, med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder.
  • At få ansvar for drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer og gøre en forskel
  • Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver 
  • En uformel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Mulighed for at udvikle CBS’ IT-anvendelse og gøre en forskel
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’.
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid).
  • Attraktiv pensionspakke.

Virksomheden
CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. Universitetet ligger centralt på Frederiksberg med gode forbindelser til offentlig transport. CBS har ca. 730 undervisnings- og forskningsårsværk, 200 ph.d.-studerende og 600 administrative årsværk. Ca. 22.000 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer, kultur og sprog.

Ansøgning
Recruiters er rekrutteringspartner på denne rekruttering, og har du spørgsmål vedrørende jobbet, så ring til Michael Bruhn hos Recruiters på telefon 2096 6510. 
Brug ansøgningsknappen nederst i jobannoncen til at sende din ansøgning + fyldestgørende cv på dansk. Vi behandler ansøgninger løbende, og håber at høre fra dig snarest. 
    
Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder.
Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, salg, logistik og supply chain, HR og økonomi. Læs mere på www.recruiters.dk 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder