Jobbet "Erfaren integrations-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren integrations-udvikler til fremtidens it-læringsplatform

Vil du stå i front for at designe og udvikle integrationsløsninger til fremtidens it-læringsplatform til folkeskoler, som understøtter helt nye måder at tænke og udøve læring på?

Jobbet
Som integrations-udvikler er det din fornemste opgave at sikre, at læreren ikke skal navigere i mange forskellige systemer, men oplever læringsplatformen som et samlingspunkt for læring - før, under og efter undervisningen. I sidste ende hjælper du skoleledere, forældre, lærere og elever til at have et bedre overblik i folkeskolen, og derved sikrer vi bedre læring.

Du bliver en del af Systematics nyeste forretningsenhed, Library & Learning. Her er du ansvarlig for at drive udviklingen af integrationsløsninger mod både nationale systemer og den enkelte kommunes systemer, såsom Uni-login og forskellige fildelingssystemer. Du står altså i spidsen for at sikre en løsning, der giver den enkelte lærer nem adgang til digitale læremidler, så hun kan spare enormt meget tid i planlægningen af undervisningen.

Du skal søge dette job, hvis du:

  • Har lyst til at få ansvar for en bred vifte af udviklingsrelaterede opgaver inden for systemintegrationsløsninger og design og udvikling af skræddersyede løsninger
  • Kan lide at arbejde med en agil tilgang og en høj grad af selvstændighed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Ønsker en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid i et projektteam af 6-8 udviklere, arkitekt, user experience designer, test manager og projektleder
  • Er vant til at gå forrest og dele din store faglige viden med dine kolleger

Dine kompetencer og din personlighed
Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende med solid erfaring med integrationsløsninger. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde succesfuldt i udviklingsteams, fordelt over forskellige geografiske lokationer. Samtidig er det et plus, hvis du har kendskab til referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet samt integration til offentlige nationale systemer, f.eks. Uni-login.

Du har også interesse for og erfaring med:

  • Integrations-frameworks, f.eks. letvægts-ESB (Apache Camel, Mule ESB) eller ESB (JBoss ESB, Oracle ESB)
  • Automatisering af integrationstest mod stub
  • Enterprise integration patterns
  • Webservices / REST services
  • Messaging (MQ, ActiveMQ, JMS)

Du arbejder analytisk og struktureret, og du evner at holde overblikket over komplekse systemintegrationer mod vores produkter og drive dem frem. Du er karakteriseret ved at have fokus på muligheder og fremtidssikrede løsninger, der sikrer værdi for brugerne i et læringsmiljø. Godt samarbejde falder dig naturligt, og du trives med, at holdninger og beslutninger udfordres og modargumenteres. Ligeledes er du åben og lydhør, men evner samtidig at være vedholdende i beslutninger.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Architect Morten Mørup på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: 16. februar 2016, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Søg stillingen via. "Ansøg" linket.

Arbejdssted: Aarhus

Starttidspunkt: Snarest muligt

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder