Jobbet "Generalist med teknisk systemkendskab til adresseområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kontoret Geografiske steder (GES) søger en generalist til varetagelse af myndighedsopgaver på adresseområdet samt klargøring af Danmarks kommende nye adresseregister.
 
Stillingen er placeret i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der oprettes pr. 1. januar 2016 under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med arbejdssted i København NV. Styrelsen arbejder med data og digital infrastruktur som grundlag for modernisering og effektivisering af den offentlige forvaltning og som bidrag til vækst.
 
Geografiske steder (GES) varetager styrelsens myndighedsansvar for en række registerområder, herunder adresseregistret, der er under udvikling i forbindelse med Grunddataprogrammet. Programmet indebærer, at det nuværende adresseregister afløses i 2017 af et nyt, at kvaliteten af adressedata forbedres og at dataene distribueres gennem den fællesoffentlige Datafordeler. GES er ansvarlig for udvikling af Danmarks Adresseregister og bærer samtidigt det faglige domænekendskab, der skal sikre sammenhæng og kvalitet på adresseområdet fremover.
 
Som generalist med kendskab til adresser og teknikken i offentlige registre vil du indgå i adresseteamet i GES. Du vil varetage myndighedsopgaver på adresseområdet, hvor kommunerne er den centrale medspiller. Du vil videreudvikle eksisterende samarbejder med offentlige myndigheder om anvendelse og integration af adressedata - samt etablering af nye. Og du vil ikke mindst bidrage til ibrugtagning af det kommende nye adresseregister.
 
Om dig:

  • Du har gerne kendskab til adresseområdet eller et relateret domæne.
  • Du kan oversætte forretningsmæssige behov til systembaserede løsninger og interesserer dig for integrationen mellem digitale infrastrukturer.
  • Er du forholdsvist nyuddannet, så har du en relevant akademisk uddannelse samt kendskab til f.eks. udvikling af komplekse digitale værktøjer og systemer. Har du længere erhvervsmæssig erfaring kan du dokumentere stærke resultater indenfor drift og udvikling af offentlige systemer eller registre.
  • Du er løsningsorienteret, nysgerrig og arbejder gerne i et team-miljø.
  • Du kommunikerer tydeligt og målrettet, både på skrift og i tale.

 
Som medlem af adresseteamet i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering tilbydes du et spændende job med en daglig gang i et stærkt fagligt miljø. Du får en central rolle i den danske adresseregistrering - der også er anerkendt på international plan som en leder i sit felt.
 
Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som AC- generalist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet bliver København NV.
 
Har du spørgsmål til stillingen eller de efterspurgte kompetencer kan du kontakte områdechef Suzanne Dael på tlf. 7254 5015.
 
Sådan søger du stillingen online på vores jobportal via nedenstående link "Ansøg". Vi skal have dine oplysninger plus ansøgning og CV senest den 13. december 2015. Vi forventer at holde samtaler løbende.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder