Jobbet "BIM-koordinator til Byggeri Vest" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at forankre BIM i MT Højgaard? Så er du måske vores kommende medarbejder!

Vi søger en BIM-koordinator, der skal være med til at styrke BIM anvendelsen i Byggeri Vest.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med projektteamet, og være ansvarlig for BIM koordinering på sagerne for derigennem at sikre fokus på produktivitetsforbedringer gennem anvendelsen af BIM.

Samtidig vil du vil være bindeleddet til vores fagligt stærke BIM & VDC afdeling.

I de første måneder af din ansættelse vil du gennemføre MT Højgaards interne BIM-koordinator uddannelse, hvor du bliver opdateret i BIM arbejdsmetoden, og får den nyeste viden inden for området. Her vil du få mulighed for at etablere et netværk og møde kollegaer på tværs af MT Højgaard.

Opgaver & ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • sikre at design fra forskellige parter er koordineret og formidle resultater fra en kollisionskontrol, så uoverensstemmelser i designet ikke bliver et problem under udførelsen
  • understøtte dine kollegaer i at lave dataudtræk til kalkulation, maskinstyring, landmåling, tidsplanlægning m.m.
  • inddrage BIM-modeller ved granskning og andre møder, så de relevante aktører får et indblik i modellerne.
  • udarbejde og følge op på IKT-aftale dokumenter (IKT-ydelsesspecifikation og tilhørende IKT-tekniske specifikationer) ift. samarbejdspartnere, for at alle parter indgår i et effektivt samarbejde omkring projektets BIM-model
  • indkøbe BIM-ydelser på vegne af projektet ud fra BIM-strategien, fx 3D-modellering, kollisionskontrol, byggepladsindretning, visualiseringer, 3D-laserscan, mængdeverificering, så ydelserne købes i den rigtige kvalitet og til den rigtige pris
  • Du vil blive tilknyttet vores kontor enten i Kolding eller Risskov og supportere vores byggepladser rundt om i Jylland og på Fyn.

Om dig
Du har en baggrund som ingeniør eller konstruktør og gerne 2-3 års erfaring som entreprise- eller projektleder i en entreprenør virksomhed, eller erfaring fra en rådgivende ingeniør. Det er vigtigt, at du har interesse for BIM og design samt ser fordelene i at samarbejdet blandt alle parter optimeres. Det vil være en fordel, at du har kendskab til en eller flere BIM værktøjer (fx AutoCAD Civil 3D, Revit, Solibri, ArchiCAD, Navisworks). Vi forventer, at du har en proaktiv tilgang til samarbejde i hele divisionen, og at du har drivkraft og gå på mod i forhold til dine opgaver på projektet.

Som person

  • er du udadvendt og god til at skabe relationer
  • er du synlig, kommunikerende og lytter til andres ideer
  • har du gennemslagskraft og kan formidle dine budskaber på en effektiv måde
  • fokuseret på kunden og for at skabe en god byggeproces fra start til slut

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer
  • Gode muligheder for personlig udvikling
  • Muligheder for spændende udfordringer i en virksomhed præget af forandringer

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Hans-Henrik H. Hansen på telefon 2943 7005 eller tilbudsdirektør Ulrik Beske på telefon 2522 5868. Du bedes sende din ansøgning via vores online ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen er 8. januar 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder