Jobbet "Er du vores nye digitaliseringschef?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi vil være landet bedste klagemyndighed - er du vores nye digitaliseringschef? 

Stillingen
Skatteankestyrelsen søger en chef til vores nye team for digitalisering i kontoret for Strategi, Udvikling og Implementering.  Vi har netop færdiggjort en digitaliseringsstrategi for de kommende år og har derfor brug for en digitaliseringschef, der kan gå forrest i gennemførelsen af strategien. Strategien er ambitiøs, og der skal i hele strategiperiodens udstrækning gennemføres digital understøttelse af Skatteankestyrelsens mest centrale arbejdsprocesser til gavn for Skatteankestyrelsens brugere.

Teamet er nyoprettet, så du skal have lyst og evne til at opbygge et selvstændigt, stærkt og veldrevet team af dygtige projektledere og drifts- og supportmedarbejdere. Vi ønsker et stærkt fagligt miljø, hvor vi kan sparre med hinanden, og hvor vi kan udvikle os, arbejde effektivt og nå vores mål. Teamet vil ud over digitaliseringschefen bestå af tre projektledere, en proceskonsulent og tre drifts- og supportmedarbejdere.

SKAT IT er driftsleverandør for næsten alle Skatteankestyrelsens it-løsninger og har ansvaret for indkøb af hardware og software, it-arkitektur, it-sikkerhed og drift af it-systemer i Skatteministeriets koncern. Skatteankestyrelsens digitaliseringsopgaver løses derfor som hovedregel i tæt samarbejde med SKAT IT.

Ansvarsområder
Daglig personaleleder. Som digitaliseringschef skal du i det daglige sikre, at vi har de rette rammer for et velfungerende digitaliseringsteam med et godt arbejdsmiljø. Du har ansvaret for kvartals- og performancesamtaler med teamets medarbejdere, og du vil sammen med kontorchefen gennemføre årlige MUS-samtaler.

Digitale projekter hos Skatteankestyrelsen. Teamets projektledere er drivende og ansvarlige for levering af prioriterede digitale løsninger og sikrer implementering af løsningerne hos brugerne. Det er digitaliseringschefens ansvar at sikre de bedst mulige betingelser for, at de enkelte projektledere lykkes med deres projekter, herunder at sikre et godt samarbejde med Skatteankestyrelsens driftsleverandører og øvrige centrale samarbejdspartnere.

Digital frontløber. Som digitaliseringschef går du forrest og er ansvarlig for, at dine medarbejderes kompetencer er i top inden for det det digitale område. Du er en vigtig sparringspartner i et bredt organisatorisk samarbejde på tværs af faglige kontorer og eksterne samarbejdspartnere. Du deltager i Skatteankestyrelsens projektstyregrupper og følger op på, om projekternes succeskriterier indfries hos brugere og medarbejdere.

Fokus på den gode brugeroplevelse. Du og dine medarbejdere skal bidrage til omkostningseffektiv administration ved at give en god og sammenhængende brugeroplevelse på tværs af alle kanaler. Målet er, at vores brugere får en god og sammenhængende oplevelse og betjener sig selv. Du er på den baggrund med til at formulere den digitale projektportefølje.

Projekt- og kontraktstyring. Du bliver ansvarlig for håndtering og styring af digitaliseringsaftaler generelt for Skatteankestyrelsen. Det omfatter alle aftaler indgået med drifts- og systemleverandører, herunder opfølgning på projekternes økonomi og fremdrift, hvilket sker i samarbejde med de enkelte projektledere.

Vi forventer, at du

  • har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau og relevant ledelseserfaring
  • har erfaring med digitalisering i en offentlig kontekst
  • forstår at balancere mange og ofte forskellige behov og er god til at skabe netværk både internt og eksternt
  • arbejder struktureret, er god til at følge op på leverancer og evner at bevare overblikket
  • er robust og har gennemslagskraft
  • har fokus på prioritering af ressourcer og økonomi
  • er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse opgaver letforståeligt både skriftligt og mundligt

Ledelsesmæssigt vil du i det daglige referere til kontorchefen for strategi, udvikling og implementering.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger Statens overenskomster. Stillingen forventes besat på chefkonsulentniveau.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen.

Du kan få yderligere oplysninger ved telefonisk henvendelse til kontorchef Dorthe Hertz på 7237 4839 eller HR-chef Gitte Klint Axelsen på 3376 0825.

Ansøgning
Du kan søge stillingen via nedenstående link ”Ansøg”. Her uploades ansøgning, CV, eksamenskarakterer og anden relevant dokumentation.

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 7. december 2015. Der vil blive afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Der vil blive anvendt test i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse
Vi forventer tiltrædelse 1. februar 2016.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder