Jobbet "Projektmedarbejder til omstigningsstationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektmedarbejder til omstigningsstationer på Cityringen

Har du ambitioner om at være med til at realisere store komplekse anlægsprojekter, så er her muligheden for at være med til at planlægge og udføre Københavns største infrastrukturprojekt til dato, Cityringen.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse snarest muligt en yngre projektmedarbejder til projekteringsopfølgning og senere tilsyn i forbindelse med etableringen af Cityringens omstigningsstationer. Der skal ved Cityringens 17 stationer etableres 5 omstigningsstationer, hvor der vil være mulighed for passagerskift mellem Cityringens stationer og den eksisterende metrolinje samt til fjern- og S-tog. Omstigningsstationerne omfatter centrale stationer i København som bl.a. Kongens Nytorv, Østerport Station og Københavns Hovedbanegård. Projekteringen af omstigningsstationerne er nu i den sidste fase, hvor hovedprojekterne færdiggøres med henblik på den sidste myndighedsgodkendelse inden udbud.

Du bliver en del enheden Other Contracts (OC), som varetager en bygherrerolle med ansvar for både projektering og udførelse herunder tilsyn. Projekteringsopgaverne udbydes til eksterne rådgivere og udførelsen til entreprenører. Enhedens væsentligste opgaver er projekteringsledelse og kontraktstyring med et skarpt fokus på at nå målet inden for både tid, økonomi og kvalitet. Som projektmedarbejder i OC vil du være i daglig kontakt med selskabets øvrige enheder, samt i kontakt med eksterne samarbejdsparter, herunder særligt DSB og Banedanmark.

Jobbets indhold:

  • Projekteringsopfølgning
  • Koordinering og formidling til interne og eksterne samarbejdsparter
  • Planlægning, gennemførelse og opfølgning på møde så beslutninger og deadlines overholdes
  • Udbud/ kontrahering
  • Tilsyn og rapportering
  • Formidling og samarbejde med leverandørerne

Din faglige profil:

  • Ingeniøruddannelse med speciale inden for byggeri eller anlæg gerne kendskab til installationsarbejder og tilsynsopgaver
  • 0-2 års erhvervserfaring
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • God til at skabe overblik over komplekser problemstillinger
  • Gode engelskkundskaber, både mundtligt og skrift
  • Rutineret bruger af Microsoft Office programmer, herunder særligt Word, Excel og MS Project

Dine personlige egenskaber:

  • Fagligt dygtig og kvalitetsorienteret
  • Udadvendt, positiv og proaktiv
  • Gode kommunikationsevner

Metroselskabet og Hovedstandens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en tværfaglig og dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet, kontakt anlægschef, Tom Kaj Christensen på tlf 3311 1700.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder