Jobbet "Driftsleder til Vej og Park" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde aktivt med drift og vedligeholdelse af kommunens veje, fortove, stier og grønne områder?
 
Ringsted Kommune søger en erfaren driftsleder til en spændende arbejdsplads. Du vil få en fremtræden rolle i Vej og Parks fremtidige udvikling, samt mulighed for at kombinere drift med projektstyring i de mange spændende projekter, som kommunen står overfor i de kommende år.
 
Afdeling
Vej- og Ejendomscenteret består af ca. 90 engagerede ansatte, heraf én centerchef, en driftsleder kollega og en række selvstyrende teams, der løser opgaver indenfor vej og ejendomsområdet.
 
Du vil blive en del af et stærkt lederteam i centret. Vej og Park består af 35 medarbejdere, hvor arbejdsklimaet er præget af høj grad af samarbejde og delegering af ansvar. Der prioriteres en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, hvorfor du vil blive en del af et tværfagligt samarbejde, hvor dialog og samspil i centret er essentiel for at opnå succes.
Kulturen er præget af et socialt og nærværende kollegaskab, hvor der er højt til loftet, fyldt med godt humør og masser af gåpåmod.

Om jobbet
Som driftsleder har du ansvaret for den daglige drift, alt vedr. personale og økonomistyring, herunder budget og økonomiopfølgning samt borgerkommunikation.
 
De primære opgaver vil derudover være:

  • Motivere og udvikle medarbejderne, sætte og følge mål for Vej og Park
  • Formidle politisk trufne beslutninger til medarbejderne
  • Gennemføre tilbudsgivning på opgaver og afgive kontrolbud ved prisafprøvning af områdets aktiviteter
  • Drifte veje- og grønne områder samt gennemføre vejprojekter
  • Planlægning og koordinering af vinterberedskabet
  • Intern/ekstern mødeaktivitet samt faglig og aktiv sparring med centerchefen
  • Deltagelse i MED-organisationen

 
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med ledelse og drift af området fra offentlig og/eller privat virksomhed.

Derudover, så forventer vi at: 

  • Du har solid erfaring med ledelse af en driftsenhed og faglig indsigt i området
  • Du kan udvikle, planlægge og styre driftsopgaver på en effektiv og rationel måde
  • Du har forståelse for at være leder i en politisk styret organisation
  • Du er udadvendt og er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • Du løser opgaverne i en uformel omgangsform, hvor det forventes, at du er i stand til at tage ansvar og initiativ samt bidrage med løsningsforslag
  • Du er uddannet ingeniør, anlægstekniker, kloakmester eller anden relevant uddannelse.

Vi tilbyder: 

  • En spændende og til tider travl arbejdsplads med mange forskellige faglige udfordringer 
  • Dygtige og engagerede kollegaer der sætter trivsel på arbejdspladsen højt
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 
Vi bryster os af, at Ringsted kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51.

Ansættelsesdato er pr. 1. februar 2016.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
 
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder