Jobbet "Leder til teknisk afsnit i SSI Diagnostica" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SSI Diagnostica søger leder til teknisk afsnit - genopslag

SSI Diagnostica søger en dygtig leder til vores tekniske afsnit. I dette job får du ansvaret for drift, vedligeholdelse, re-kvalificering, validering og kalibrering af procesudstyr samt forsyninger og installationer. Brænder du for et alsidigt job med en bred kontaktflade? Så er du måske den, vi søger.

Om os
SSI Diagnostica er en sektor under Statens Serum Institut, der siden 1998 har udviklet, produceret og solgt in vitro diagnostiske produkter til mikrobiologisk diagnostik og kontrol i ind- og udland. Produktsortimentet omfatter antisera, diagnostiske kits, dyrkningsmedier og dyreblod. Desuden forhandler vi en lang række produkter fra førende internationale producenter til human diagnostik, fødevare-, miljø- og hygiejnekontrol.  

SSI Diagnostica er beliggende i Hillerød (Herredsvejen 2, lejede lokaler hos Nordea) og i Allerød (gården Hvidesten). Sektoren har ca. 85 medarbejdere. Vores omgangstone er uformel og travl, og der er en høj grad af samarbejde mellem de forskellige afsnit. SSI Diagnostica står for at skulle privatiseres. Dette betyder i praksis, at der er igangsat en spændende proces, hvor der skal findes en ny ejer af SSI Diagnostica. SSI Diagnostica er en sund virksomhed, og vi ser frem til, at en ny ejer kan bidrage til videreudvikling af forretningen.

Dine arbejdsopgaver
Du vil referere til vores daglige leder. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Ansvarlig for planlægning af vedligehold af produktionsudstyr samt forsyningsanlæg
  • Ansvarlig for planlægning af re-kvalificering, validering og kalibrering af produktionsudstyr
  • Ansvarlig for anskaffelse og installation af nyt produktionsudstyr samt forsyningsanlæg
  • Håndtere opgaver i forhold til Copan WASP® maskiner opstillet på danske hospitaler (kontraktforhandlinger, kundehenvendelser, service)
  • Kontaktperson til eksterne serviceleverandører
  • Ansvarlig for opdatering og overholdelse af servicekontrakter
  • Overvågning af diverse driftsanlæg (SCADA, alarmer etc.)
  • Ansvarlig for kontakt til ejendomsadministrationen hos Nordea
  • Deltagelse i vedligeholdelsesopgaver og div. projekter på gården Hvidesten i Allerød
  • Skal selv kunne udføre mindre reparationsopgaver, som backup til teknikkerne.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du er maskinmester, ingeniør eller har anden relevant faglig baggrund samt erfaring fra et lignende job. Vi forventer desuden, at du er tryg ved Office-pakken og andre it-systemer, ligesom du taler og skriver dansk og engelsk fejlfrit. 

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse
  • Har en positiv tilgang - også når du har travlt eller er presset
  • Evne og lyst til samarbejde med personale med vidt forskellig uddannelsesbaggrund
  • Det forventes, at du er engageret, praktisk anlagt og kan arbejde struktureret

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fordelt på alle hverdage. Vi har flextid.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem pågældende forhandlingsberettigede organisation og Finansministeriet. Vi ønsker, at du tiltræder den 1. februar 2016 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Du kan få mere information om stillingen ved at henvende dig til daglig leder Mette Kerrn (telefon 4829 9193).

Du kan læse mere om SSI Diagnostica på www.ssi.dk/ssidiagnostica-dk

Er du interesseret?
Send os din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt angivelse af referencer elektronisk via "Ansøg" senest den 19. januar 2016. 

kriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder