Jobbet "Kvalitetsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger
Cook Medical søger en engageret kvalitetsingeniør til sin Quality Engineering-afdeling.

Jobprofil
Du bliver en del af et dedikeret team på 12 medarbejdere, der arbejder med kvalitetssikring, overvågning og løbende forbedringer af produktkvaliteten. Teamet har et bredt, tværfagligt samarbejde, både internt og globalt med de øvrige Cook-selskaber. Teamet har en uformel, humoristisk omgangstone og værdsætter gode, kollegiale relationer.

I samarbejde med udviklings- og produktionsafdelinger får du ansvaret for at sikre, at kvaliteten af vores produkter lever op til både interne og eksterne krav.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at sikre

  • fyldestgørende undersøgelse af kundereklamationer og øvrige kvalitetsspørgsmål samt relevant opfølgning på afvigelser og CAPA´er
  • granskning og godkendelse af dokumentation vedrørende udvikling, produktion og råvarer
  • support til Engineering og Operations-afdelingerne i forbindelse med kvalitetsspørgsmål,der vedrører udviklingsprojekter og daglig drift
  • analyse af produktionsdata med henblik på trending og afrapportering
  • kvalificering af leverandører

Medarbejderprofil
Vi forventer, at du er nysgerrig og har en sund, kritisk og konstruktiv tilgang til nye udfordringer.
Du vil få en stor kontaktflade og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og har en positiv kommunikationsstil. Du arbejder systematisk og analytisk og har sans for detaljen. Samtidig bevarer du overblikket og kan nemt sætte dig ind i nye opgaver.

Vi forventer desuden, at du

  • er ingeniør eller har en lignende teknisk uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse
  • har erfaring inden for kvalitetssikring, ISO 13485 (vil være en fordel, men er ikke et krav)
  • har kendskab til projektledelse og er evt. uddannet projektleder
  • har kendskab til audits og er evt. uddannet lead auditor
  • behersker engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt fælles værdigrundlag, hvor ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores største ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog, hvor egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor værdsættes.

Vores medarbejdere er med til løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Vi har et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, som alle nyansatte gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.

Foruden en lønpakke med pension, tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsforsikring og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Quality Engineering, Søren Kristiansen, på tlf. 5686 8775.

Skriftlig ansøgning
Skriftlig ansøgning, vedlagt referencer og CV, sendes senest den 31. december 2015 til Generalist, Human Resources, Birte Nielsen, pr. e-mail: via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobbet.