Jobbet "Enterprise Architect" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Enterprise Architecht til SEAS-NVE  

I SEAS-NVE har vi en ambition om, at vores it-arkitektur løbende og fleksibelt understøtter vores forretning optimalt - og den hastige udvikling vi og energisektoren er inde i. Hvis du kan se dig selv i en funktion, hvor du sammen med erfarne og dygtige kollegaer sikrer, at it-systemlandskabet til stadighed er en styrke i forhold til at realisere SEAS-NVE’s forretningsstrategi, herunder vores it-strategi, så er dette jobbet for dig.  

Vi søger en erfaren Enterprise Architect (EA) til erstatning for vores nuværende EA, som har fået andre opgaver i SEAS-NVE. Du bliver del af en dynamisk gruppe af arkitekter, der tværgående varetager rollen som ansvarlige arkitekter i forhold til vores samlede it-platform, såvel for net-området som for vores markeds-område. It afdelingen består af knapt 80 kollegaer og vi er primært placeret på virksomhedens adresse i Haslev - du kommer også til at have arbejdssted i Haslev.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt
Du kommer til arbejde i spændingsfeltet mellem it-udviklere, -arkitekter, -løsningsarkitekter, -driftsfolk, projekter og forretning. Opgaverne omfatter bla.:

  • Opdatere og udvikle SEAS-NVE’s referencearkitektur inden for de it-domæner, hvor SEAS-NVE er aktive jf. SEAS-NVE’s it-domænemodel (NIST)
  • Sikre overensstemmelse mellem it-strategien, referencearkitekturen og den faktiske implementerede infrastruktur/arkitektur– og at disse understøtter SEAS-NVE’s forretningsstrategi på den lange bane
  • Sparringspartner for vores løsningsarkitekter og driftsmedarbejdere
  • Markedsføring af den fælles arkitektur og applikationer, der ikke duplikerer funktionalitet eller modarbejder hinanden - med henblik på at reducere omkostninger og optimere informationsflow
  • Direkte eller indirekte bidrage til selskabets it-politikker og guidelines og disses overholdelse
  • Aktivt medvirke til at identificere behov for og evaluere nye teknologier

Vores forventninger til dig

  • Du har erfaring fra en lignende rolle i en virksomhed med en kompleks IT opsætning
  • Du har fagligt bred viden om it-arkitektur og evt. it-arkitektur i energisektoren, herunder NIST-model m.fl.
  • Din viden favner alle leverance lag fra infrastruktur- til service- og applikations leverancer og bygger på praktiske erfaringer med standarder og best practises
  • Du har fagligt bred viden om gængse standarder inden for energisektoren, herunder CIM standard m.m.
  • Du har viden og interesse for SEAS-NVEs eksisterende systemlandskab, bla. SAP, MS Dynamics CRM, Portaler (sitecore og sharepoint), net- og energisystemer
  • Gode relationskompetencer
  • Evne til at facilitere i en ramme med mange blandede interesser
  • Evne til at kommunikere i små og store fora

Vi stiller høje krav til hinanden og alle stræber efter at gøre hver dag både udviklende og inspirerende. Vi understøtter hinanden i løbende at levere høj kvalitet og skabe vedvarende forbedringer.  

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider og hjemme-pc med betalt ADSL/bredbånd

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Lorenz Foss Hansen, lfh@seas-nve.dk.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Ansøg" i annoncen her. 
Ansøgningsfrist onsdag den 9. december 2015. Vi holder samtaler den 17. og 18. december 2015 i Haslev. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder