Jobbet "Nyuddannet el-ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI test

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Der er udsigt til en stor tilgang af spændende og udfordrende projekter, og travlhed med projektering af blandt andet flere store datacentre i Skandinavien betyder, at vi søger en nyuddannet el-ingeniør til vores afdeling Industri- og energiproduktion - kunne det være noget for dig?

​Jobfinder hjælper COWI med at finde de rigtige kandidater til denne stilling. Hvis du er interesseret i stillingen men ikke helt klar til at sende en officiel ansøgning kan du tilkendegive din interesse her. Vi deler dine oplysninger med COWI, der altid er på jagt efter talenter og vil kontakte dig, hvis dine kvalifikationer passer til stillingen.

knap jeg er interesseret orange

Vi har travlt i COWIs industridivision med projekter inden for bl.a. datacentre, fødevareproduktion, olie & gas, termisk energiproduktion og mange flere, og du vil som nyuddannet el-ingeniør blive involveret i en stor diversitet af projekter, og din hverdag vil være meget afvekslende.

Du vil blive en del af et team på 75 konsulenter, som har en holistisk tilgang og en tæt tilknytning til produktionsprocesserne. Vores ambition er at skabe mest værdi for vores kunder.
 
I afdelingen har vi sammensat en el-gruppe, som løser opgaver på tværs af mange hovedforretningsområder. Vores primære fokusområder p.t. er el-opgaver inden for datacentre og fødevareproduktion som løses både for danske og internationale kunder.
 
Afdelingen har kontorer i Aarhus, Vejle, Odense og Lyngby. Du vil være tilknyttet kontoret i Lyngby og vil referere til sektionsleder Jannich P. Jensen.
 
Samarbejde og dialog
Du er uddannet stærkstrømsingeniør eller installatør. Vi vil foretrække kandidater med 0-5 års projekteringserfaring fra rådgiverbranchen eller entreprenørbranchen.
 
Projekterne spænder vidt og er meget forskellige. Et typisk projekt indeholder program, forslag, projektering, udbud og kontrahering, leverandøropfølgning, fagtilsyn samt opfølgning på test og idriftsætning.
 
Du vil komme til at arbejde inden for følgende arbejdsområder:

  • Elektriske forsyningsanlæg, 10 kV og 0,4 kV anlæg, herunder sikre elforsyningsanlæg til data-, tele- og hospitalsvæsenet
  • Elinstallation på maskiner
  • Store og mellemstore generatorinstallationer
  • Elinstallationer i forbindelse med olie- og gasinstallationer
  • Test, idriftsætning og optimering af elforsyningsanlæg
  • Projektledelse og projektstyring af store og mellemstore multidisciplinære projekter.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et uformelt og meget tværfagligt arbejdsmiljø, der giver gode muligheder for faglig udvikling. Du vil hos os få mulighed for at få indflydelse på dit eget job, og vi er kendetegnet ved

  • et miljø med høj faglighed og stort engagement
  • et teambaseret arbejde i en afdeling med høj trivsel
  • gode karrieremuligheder både nationalt og internationalt.

Nysgerrig efter at lære nyt
Som person er du helhedsorienteret med sans for detaljer. Du har et godt humør og har lyst til at videreudvikle dig i et af Danmarks stærkeste el-faglige miljøer.
 
Du kommer ind i et team, hvor vi sparrer med hinanden og arbejder målrettet på at finde de bedste løsninger. Vi formår at have det sjovt samtidig med, at vi holder et højt fagligt niveau.
 
Du kan arbejde selvstændigt og er vant til kundekontakt. Da vi både har danske og internationale kunder, er det vigtigt at du, foruden at være velformuleret på dansk, også besidder gode engelskkundskaber.
 
Interesseret?
​Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Jannich P. Jensen, sektionsleder
Telefon: 5640 2786
 
​Ansøgningsfristen er 11. december 2015.
 
Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

​Jobfinder hjælper COWI med at finde de rigtige kandidater til denne stilling. Hvis du er interesseret i stillingen men ikke helt klar til at sende en officiel ansøgning kan du tilkendegive din interesse her. Vi deler dine oplysninger med COWI, der altid er på jagt efter talenter og vil kontakte dig, hvis dine kvalifikationer passer til stillingen.

knap jeg er interesseret orange