Jobbet "Software tester" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du mod på ansvar, og motiveres du af en dynamisk hverdag? Er du en ambitiøs og faglig stærk person som ønsker at gøre en forskel? Vil du prøve kræfter med test af de løsninger, vi leverer til vores kunder? Vil du arbejde i en virksomhed i hastig vækst?

Bliv en del af Systemdivisionen i Kamstrup 
Med vores seneste store projekter, er der for alvor travlhed med kundeprojekter. Vi søger derfor en ny kollega til vores testteam, der varetager alle de officielle testaktiviteter i kundeprojekterne.
Som en del af Systemdivisionen indgår du i et projektorienteret miljø med erfarne kolleger. Med reference til Engineering Group Manageren vil du i dit daglige arbejde opleve, at blive præsenteret for både selvstændige og teambaseret opgaver. Du vil udover to direkte kolleger, blive tilknyttet en projektorganisationsgruppe bestående af omkring 15 kollegaer og desuden indgå i tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen. 

Et kundeorienteret job med kvalitetssikring i centrum
Som Software Tester vil du arbejde professionelt med test af vores målere, kommunikationsinfrastruktur og softwareløsninger inden for el. Arbejdet består i at skrive test cases og udføre testaktiviteter, som tager udgangspunkt i de krav vores kunder stiller til de leverede løsninger.
Dit daglige arbejde foregår derfor i tæt samarbejde med vores kundeprojektorganisation samt Technology teamet. I de perioder, hvor vi gennemfører accepttests hos kunden, vil du være til stede og gennemføre testen i samarbejde med Test Manageren på projektet.

Dit ansvarsområde bliver, at planlægge testaktiviteter i samarbejde med Test Manager, at designe og udarbejde test cases og eksekvere test cases både internt og i forbindelse med tests hos kunderne. Ligeledes vil det være din opgave, at rapportere testresultater og defects. 
Der vil være omkring 30-50 rejsedage årligt, herunder primært til kunder i Norden.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en erfaren og faglig kompetent person, der kan sikre optimal udrulning og gennemførsel af store kundeprojektet. Du har en stærk teknisk forståelse og kendskab til Kamstrups produkter, processer og organisation, er en klar fordel.
Du har kendskab til IT og er vant til, at arbejde med Microsoft Office programmer. Erfaring indenfor test, og el-produkter samt kendskab til ISTQB Software Test Foundation eller højere, er en klar fordel.

Som person har du let ved at omgås kunder og kollegaer på alle organisationsniveauer og på tværs af forskellige fagområder. Du er ambitiøs omkring dit ansvarsområde og dine resultater, og kan lide at arbejde i både teams og selvstændigt.
Du arbejder struktureret og er yderst kvalitetsbevidst.

Du har et brændende ønske om at bidrage til, at vi gør tingene rigtigt første gang. Det er vigtigt, at du fremstår professionel overfor vores kunder. Desuden er det afgørende, at du kan arbejde struktureret og trives i et hektisk arbejdsmiljø.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.  

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder muligheden for at være med i de helt store kundeprojekter, og dermed komme tæt på kundens verden. Derudover er der rig mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer samt garanti for stort ansvarsområde i omfattende kundeprojekter. 

Desuden tilbydes du en unik mulighed for, at være med til at udvikle Kamstrup i afgørende projekter og således opnå synlige resultater for organisationen.
Har du ikke den specifikke faglige ballast indenfor softwaretest, sørger vi for den nødvendige uddannelse.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar indenfor seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Group Manager, Henrik Iversen på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder