Jobbet "Embedded software developer - Protocol specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du specialist i trådløse kommunikationsprotokoller? Har du erfaring med IPv6 baseret protokoludvikling? Forstår du behovene for embedded software løsninger til RF produkter? Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af Technology i Kamstrup 
Du bliver en del af vores IPv6 software team, som består af erfarne og engagerede medarbejdere, der designer og udvikler næste generation af protokol-stakken til vores RF baserede løsninger. Du kommer til at indgå i et fagligt velfunderet team, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen, og kvalitetssikring og performance er nøgleparametre for succes. 

Et job med konstant udvikling
Du kommer til at spille en central rolle i fremtidens trådløse kommunikationsløsninger, der bruges til fjernaflæsning af data fra el-målere. Her er du med til at definere arkitektur og design af vores egenudviklede protokol-stack, der er baseret på standard protokoller. Nogle af nøgleområderne vil være IPv6, 6LoWPAN, IEEE 802.15.4, UDP, RPL, CoAP m.m. 

Softwareløsningerne indgår i vores RF løsninger og produkter, som er baseret på egenudviklede HW platforme. Arbejdet vil foregå teambaseret i forskellige projektorienterede udviklingsforløb, hvor du vil være med hele vejen - lige fra specifikation, design og implementering til test og efterfølgende produktionsindkøring.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs og fagligt stærk person med en teoretisk baggrund som ingeniør, datalog eller lignende. Du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring og har igennem denne opbygget specialistviden indenfor protokoldesign og implementering, som gør dig til specialisten på området. 

Som person er du imødekommende og teamorienteret. Du sætter høje krav til dig selv og til andre og går derfor ikke på kompromis med kvaliteten i arbejdet. Du er klar til at gøre en forskel i dit daglige arbejde og sætter en ære i at arbejde med professionelle løsninger, der distribueres verden over. 

Du har erfaring med udvikling af robust software gennem fejlsikret programmering og er opdateret på de nyeste metoder indenfor embedded softwareudvikling.

Du er struktureret og god til at danne overblik over komplekse problemstillinger. Ligeledes tør du stille de kritiske spørgsmål, der udfordrer vores processer. Du tør stå ved dine meninger og argumenterer gerne for dine løsningsforslag.
Det er et krav at du behersker engelsk i både skrift og tale.  

Vi tilbyder mere end bare et job
Du bliver en del af en international virksomhed, der hver dag stræber for at sikre fremdrift og optimering af verdens vand, varme- og energiressourcer. Som medarbejder får du frihed til at handle og inspireret til at tage ansvar. 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. nøglehulsmærket kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, inhouse tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar indenfor 6 uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D - Communication Modules, Erik Christensen på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder