Jobbet "IT systemudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT systemudvikler til Det Danske Filminstitut

Har du lyst at spille en hovedrolle for IT understøttelsen af formidling og filmstøtte til Danske film? Det Danske Filminstitut (DFI) søger en udvikler til backend-udvikling og drift af forretningssystemer og webplatforme.

DFI er ved at opgradere sine kernesystemer baseret på dels Microsoft og open source. Som led i vores strategi ønsker vi at insource udviklingen af applikationer, målrettet mod øget automatisering og selvbetjening for filmhusets brugere og kunder. Din primære opgave vil være at udvikle/programmere vores backend-systemer: MS SQL-servere, applikationer, integrationer, web-backends mv. Hertil at sikre en daglig drift af systemerne.

Du vil blive en del af DFIs afdeling for IT og AV. Afdelingen er ansvarlig for support, drift og udvikling af it-miljø, samt driften af filmhusets biografer. Du vil få tætte samarbejdsrelationer til instituttets afdelinger, bl.a. kommunikation, administration og filmarkivet. Vi lægger især vægt på din evne til at indgå i et team, og være leverance- og serviceminded med brugeren i centrum.

Ansvarsområder:

  • Udvikling og programmering af DFIs databaser og backend applikationer 
  • Tæt samarbejde i teamet i IT & AV omkring supportopgaver og drift
  • Ejerskab på drift og medarkitekt på forretningssystemerne
  • Omsætte brugerønsker/forretningsbehov til udviklingsopgaver
  • Koordinere eksterne leverandører

Din faglige profil:

  • Du har en baggrund som datalog, datamatiker, akademiingeniør (software) eller anden videregående IT-uddannelse.
  • Vi forventer 5 års professionel erfaring med backend udvikling, med særligt fokus på SQL server, webudvikling og open source.
  • Erfaring med at omsætte processer til digitaliserede arbejdsgange er en fordel. Du har arbejdet med business reporting og kravspecifikationer i udviklingsleddet.
  • Du har bred erfaring med teknologiplatforme. DFI anvender forskellige systemer til hjemmeside, filmstreaming, selvbetjening og øvrige digitale tjenester.
  • Kendskab til backend Drupal CMS er en fordel.

Personlige egenskaber:

  • God analytisk sans og god til at foretage struktureret fejlsøgning
  • Er opsøgende i samarbejdet og arbejder godt i et team
  • Eksekverer hurtigt og har en pragmatisk tilgang til opgaverne
  • Arbejder selvstændigt, ansvarligt og følger opgaver helt til dørs
  • Du er en dygtig formidler - kan tale, læse og skrive flydende dansk

Vi kan tilbyde et inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø i et levende Filmhus tæt på publikum og biograferne i vores Cinematek. Du vil finde sparring og en uformel tone blandt dine kollegaer, samt gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer. DFI er beliggende i København.

Som vores nye systemudvikler vil du få direkte reference til IT-chef Michael Frost Jensen, som du også kan rette henvendelse til, hvis du har spørgsmål til stillingen; E-mail mfj@dfi.dk eller telefon 6122 2952. 

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
 
Din ansøgning mærket ”IT systemudvikler” skal sendes via "Ansøg" linket . Ansøgning, eksamenspapirer og CV skal være indsendt senest den 1. december 2015. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder