Jobbet "Vil du udvikle software til militære kommunikationssystemer?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger softwareudviklere - kunne en af dem være dig? 
Saab Danmark søger nye kollegaer, der ligesom os motiveres af og brænder for softwareudvikling. Du vil være en nøgleperson i forbindelse med udviklingsopgaverne og spille en væsentlig rolle i virksomhedens mål om at være førende indenfor integrerede kommunikationsløsninger til de civile og militære markeder i ind-og udland.

Om jobbet
Du bliver en del af et udviklingsteam, der har ansvaret for vedligehold og videreudvikling af vores nuværende to kommunikationsplatforme. Den ene SW-platform er baseret på en digital switch-løsning, som kører på egenudviklet hardware, mens den anden SW-platform er en VoIP-løsning, som kører på COTS hardware. Du vil være involveret i hele udviklingsprocessen, og kommer til at arbejde tæt sammen med såvel kunder som support-organisation. 

Typiske opgaver: 

  • Udvikling af nye features 
  • Vedligehold af eksisterende løsninger 
  • Programmering i Java og/eller C++ 
  • Deltagelse i specifikation, integration og test 
  • Analyse af fejlscenarier i tæt samarbejde med support-organisation og slutkunde 

Hvem er du?

  • Du trives i et dynamisk miljø og evner at holde fast i en opgave, til den er løst. 
  • Du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne og er god til at kommunikere med dine kolleger. 
  • Du motiveres af faglige udfordringer og formår at jonglere med flere forskellige teknologier og problemstillinger samtidigt. 
  • Du prioriterer samarbejdet i teamet og med andre teams i organisationen og har også blik for opgavens overordnede perspektiv. 

Erfarings- og uddannelsesmæssigt forventer vi, at du har en uddannelse som diplomingeniør, datamatiker eller tilsvarende. Erhvervserfaring er naturligvis en fordel, men ikke en forudsætning, da vi nok skal sørge for den nødvendige oplæring. Derudover behersker du engelsk i skrift og tale. 

Da Saab Danmark A/S er en forsvarsrelateret virksomhed, er det et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.
    
Hvad kan du forvente af os?
Hos Saab Danmark A/S kan du forvente en spændende men travl og udfordrende arbejdsdag i et uformelt miljø. Du vil blive mødt af dygtige og engagerede kolleger, der både fagligt og socialt fungerer på alle niveauer. En af virksomhedens største styrker er vores sociale sammenhold og gode samarbejde, og det er vigtigt for os, at der er en god balance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Udover løn og pension tilbyder vi også sundhedssikring og frokostordning samt jævnlige sociale aktiviteter. 

Om Saab Danmark A/S 
Saab i Danmark er en del af Saab AB, med hovedkontor i Stockholm, Sverige. Det vil give dig en masse muligheder at være en del af en stor international koncern, som på mange områder er markedsledende indenfor de domæner, vi arbejder med. Samtidig er Saab Danmark A/S en selvstændig virksomhed med en flad organisationsstruktur. Vores primære forretningsområde er at levere integrerede kommunikationsløsninger til det civile og militære marked i ind- og udland. 

Ønsker du at vide mere om Saab gruppen, kan du finde yderligere oplysninger på www.saabgroup.com. Information om vores løsninger kan findes på www.saabgroup.com; søg på TactiCall Oil & Gas eller TactiCall ICS.

Arbejdsplads
Alsion 2
6400 Sønderborg

Kontakt
Anders Kryhlmand
+45 6155 2332
Anders.kryhlmand@dk.saabgroup.com

Rekrutteringskontor
Lise Kjær
HR@dk.saabgroup.com

Note: I Emnefeltet bedes du skrive “Softwareudvikler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder