Jobbet "It-arkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-arkitekt søges til Lakeside - ambitiøs rådgivningsvirksomhed, er Gazellevirksomhed 4 år i træk

Vores kunde Lakeside leverer konsulentydelser i brydningsfeltet mellem strategisk rådgivning, it-projektledelse og it-arkitektur. Virksomheden har opbygget en solid erfaring og viden fra mere end 10 år i it-branchen og de har 4 år i træk været udnævnt som Gazellevirksomhed.  

Lakeside leverer konsulentydelser af høj kvalitet til både private og offentlige virksomheder - især til offentlige kunder indenfor sundhedsområdet.

Lakeside oplever stor succes og ønsker at styrke deres team med endnu en dygtig it-arkitekt. Gerne med Lead Developer baggrund eller allerede med it-arkitekt ansvar. 
 
Du vil indgå i et team med fagligt dygtige kollegaer, hvor du blandt andet skal tilrettelægge og udarbejde it-arkitektur på forskellige niveauer (forretningsarkitektur, informationsarkitektur, integrationsarkitektur og løsningsarkitektur). Du skal udarbejde analyser og anbefalinger i relation til it-projekter og forandringsprocesser. Endvidere skal du støtte og rådgive kunder omkring it-arkitektur eller beslægtede områder samt give input til beslutningstagere, så beslutningerne bliver taget på det bedst mulige grundlag.

Faglige kvalifikationer
Du har en lang videregående og relevant it-uddannelse som f.eks. datalog eller civilingeniør, og du har flere års erfaring som softwareudvikler. Du er måske Lead developer med arkitektansvar eller allerede it-arkitekt i en rådgivnings- og konsulentvirksomhed. 

Det er et krav, at du har erfaring med komplekse it-systemer, og at du mestrer at kommunikere og formidle komplekse problemstillinger i skrift og tale. Du skal ligeledes kunne begå dig på engelsk.

Det er en fordel, hvis du har udviklingserfaring med eksempelvis Java, C#, webbaserede løsninger eller mobiludvikling. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring med Enterprise arkitektur og projektledelse samt at du eks. har en TOGAF certificering - eller at du har lyst til at tage en.   

Det vil også være en fordel, hvis du har domæneindsigt i sundheds-it domænet.

Personlige egenskaber
Du er skarp, analytisk og løsningsorienteret. Du er udadvendt og mestrer at skabe tillid og troværdighed. Endvidere er det vigtigt, at du er fokuseret på kundens ønsker og forstår deres forretning.

Du tilbydes
En spændende stilling med masser af faglige udfordringer i en virksomhed med en flad organisation under devicen `frihed under ansvar`.

Lakeside har stor indflydelse på udviklingen og fremdriften i nogle meget prominente initiativer blandt offentlige og private aktører, så hvis du ønsker at gøre en reel forskel med din indsats, så er Lakeside den rette virksomhed for dig.

Du tilbydes rigtig gode udviklingsmuligheder, videreuddannelse, en attraktiv lønpakke som inkluderer månedlig overskudsdeling, sundhedsforsikring, betalt frokostpause,  fleksible mødetider mm.
 
Lakeside holder til på Marselisborg havn i lyse lokaler med gode parkeringsmuligheder. 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder