Jobbet "Entrepriseleder til vandbygningsarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at skabe resultater ved selvstændigt at styre dine egne entrepriser? Forstår du at kombinere din økonomiske forståelse, dit øje for kvalitet med din menneskelige indsigt? På grund af travlhed søger vi en entrepriseleder, der har lyst til at arbejde med små og store projekter inden for kystsikring og molebyggeri.

VG Entreprenør A/S er en del af Aarsleff-koncernen og har mange års erfaring inden for vandbygningsarbejder. Vi er specialister inden for stenarbejder i forbindelse med kystsikring, moleog havnebyggeri og løser opgaver i hele landet, til tider også i udlandet.

Jobbet
Vores kontor ligger i Lemvig, men din daglige gang vil naturligvis være på byggepladserne langs de danske kyststrækninger rundt om i landet. Derfor kan din bopæl være hvor som helst i Danmark.

Det er din opgave at sikre, at den samlede gennemførelse af projekter sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelse af ressourcer og den samlede økonomi i det enkelte projekt. Du får derfor en varieret hverdag, hvor dine opgaver blandt andet bliver at:

  • styre entrepriserne fra start til slut, hvilket vil sige, at du er involveret i både tilbudsfasen, udførelsen og afleveringen af entrepriserne
  • styre, effektivisere og planlægge egenproduktion
  • foretage produktionsopfølgning og sikre kvaliteten i arbejdet
  • følge op på økonomi og tidsforbrug
  • opsætte 3D-maskinstyring
  • sikre gode relationer og et godt samarbejde med bygherrer, rådgivere, underentreprenører og leverandører
  • fungere som bindeled mellem produktionen og projektleder.

Vi forventer, at du

  • er uddannet ingeniør, anlægs- eller bygningskonstruktør med minimum et par års erfaring inden for vandbygning eller generelt anlægsarbejde
  • arbejder selvstændigt og proaktivt, men også bidrager positivt til samarbejdet på pladserne
  • motiveres og udfordres af komplekse opgaver
  • har gode kommunikationsevner og forstår at formidle på alle niveauer
  • har et godt kendskab til Microsoft Office-pakken og AutoCAD
  • er fleksibel i forhold til arbejdstid og -steder.

Vi tilbyder

  • et afvekslende og spændende job i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje
  • en uformel organisation, hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • et godt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring på tværs af virksomheden
  • en rolle med en bred kontaktflade såvel internt som eksternt
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling, især fordi vi er en del af Aarsleff-koncernen, hvor man også kunne forestille sig en fremtidig karriere

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Uffe Larsen på 5125 1245 for at få yderligere oplysninger. Du kan også læse mere om vores virksomhed på www.vg-e.dk

Send venligst din ansøgning via "Ansøg" linket eller til VG Entreprenør A/S, Rugmarken 8, 7620 Lemvig, att.: Uffe Larsen.

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 8. november 2015.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder