Jobbet "Projekt- og programledere til anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om at prøve kræfter med projekt- og porteføljeledelse i et spændende projektmiljø? Så har du nu chancen for at få nogle af de bedste rammer i Danmark for at udleve din drøm og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af afdelingen Projekter, hvor projektledelse af el- og gasanlægsprojekter er vores fagdisciplin, og hvor udvikling af projektmiljøet er vores fælles ansvar. Vores mål er et topprofessionelt og topmotiveret projektmiljø, som kan måle sig med de bedste i ind- og udland. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i enten Fredericia eller Ballerup.

Uddannelse i projektledelse og ansvar for egne projekter
Da to af vores erfarne projektledere netop har fået lederjobs i Energinet.dk, søger vi nu to nye kollegaer. Vi har en stor og stabil projektportefølje, som spænder fra nybygning af store internationale transmissionsanlæg til vedligehold og reinvesteringer i det eksisterende transmissionsnet. Vores succes måles på, om vi lykkes med hele porteføljen, og dette ansvar afspejles også i kravet til den enkelte.

Som ny projektleder hos os får du selvstændigt ansvar for en portefølje af mindre anlægsprojekter, som vi ofte samler i programmer. Det kan fx være et program for reinvestering i kabler eller luftledninger i en region, et program for opgradering af stationsstyringer eller noget helt tredje. Økonomisk er der ofte tale om programmer til mellem 30 og 200 millioner kroner, men beløbets størrelse er ofte uafhængig af programmets kompleksitet. Uanset programmets sammensætning er det vigtigt, at du formår at skabe et projekt- eller programteam, som bringer de mange kompetencer, som Energinet.dk råder over, bedst muligt i spil, samtidig med at du sikrer, at din styregruppe altid har et retvisende billede af status og udfordringer i din portefølje.

Du bliver oplært i de metoder og den adfærd, der kendertegner best practice. Det sker dels ved målrettet uddannelse og dels ved vidensdeling i det projektmiljø, som du bliver en del af. Du bliver målt på de resultater, du skaber - projekter afleveret til aftalt tid, økonomi og kvalitet - men også på den måde, som styregruppe, projektledere og interessenter vurderer din projektledelse på.

Du kan se frem til et udfordrende og udviklende job, hvor du indgår du i et projektmiljø med meget høj faglighed og samtidig bidrager til at videreudvikle vores projektmiljø, så vi hele tiden fokuserer på at arbejde mere effektivt og med høj kvalitet i vores leverancer. For den ambitiøse kandidat er der gode karrieremuligheder i jobbet.

Ambitiøs akademiker med potentiale og lyst til at udvikle sig
Du har en relevant akademisk uddannelse som kombinerer teknik og økonomi. Eller du kan være økonom med erfaring og interesse inden for det tekniske område. Hovedsagen er, at du brænder for at udvikle dig som program- og projektleder og har en grundlæggende interesse for den teknik og de anlæg, som bliver hjørnestenen i fremtidens energisystem.
Du arbejder struktureret og med stort overblik, og som person er du samarbejdsorienteret og evner at involvere og motivere andre. Samtidig bevarer du roen og det gode humør i nye eller pressede situationer og har sans for at forhandle dig frem til de løsninger, der er behov for. Du kommer til at arbejde i et åbent og projektorienteret miljø, hvor det er afgørende, at du evner at se dine projekter og udfordringer i en tværorganisatorisk sammenhæng.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet er du vel-kommen til at kontakte afdelingsleder Aksel G. Sørensen på telefon 2333 8533. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder