Jobbet "Udvikler til IT Capital Markets" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for IT udvikling, og har du det store kendskab, det kræver at indtage den centrale rolle til videreudvikling af Nykredits IT-systemer?
                
Ansvar for videreudvikling, forvaltning og support 
Du bliver en del af et ambitiøst team i IT Capital Markets. Her har vi ansvaret for at skabe stabilitet og videreudvikle koncernens IT-løsninger. De dertilhørende integrationer er en afgørende forudsætning for at realisere fortsat vækst i området. Du får ansvar for videreudvikling, forvaltning og support i Capital Markets, og dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at designe, udvikle, implementere og teste IT-systemer, hvor du kommer til at deltage i tværfaglige teams på tværs af Nykredit. 
                    
Du har flair for IT og en grundlæggende forståelse for programudvikling 
Du er en forretningsfokuseret udvikler med kendskab til Capital Markets området. Du har erfaring med VB(A) udvikling og SQL samt kendskab til eller interesse for at lære C#/.Net og PL-SQL. Samtidig har du grundlæggende forståelse for programudvikling og behersker teknisk engelsk i både skrift og tale. Det er vigtigt, at du formår og trives med at arbejde i brydningsfeltet mellem IT og forretningen, da du skal kunne omsætte forretningens krav til effektive IT-løsninger.
                 
Du sætter kvalitet og fremdrift i højsædet
Du arbejder metodisk og struktureret og er god til at danne dig det nødvendige overblik over arbejdsopgaverne. Derudover sætter du kvalitet og fremdrift i højsædet for at skabe resultater. Du tager ansvar for egne opgaver, men kan samtidig også indgå i et effektivt samarbejde i et projektteam. Du er en god kommunikator og kan derfor videreformidle resultaterne af dit arbejde, så dine kolleger kan forvalte og drifte løsningerne. 
                                      
Din nye arbejdsplads 
Du bliver en del af afdelingen Connectivity and Solutions i IT Capital Markets, som er en del af Nykredits IT Udvikling. Vi varetager proces- og systemunderstøttelsen for koncernens handels- og kapitalforvaltningsområder i Nykredit Realkredit, og Nykredit Markets og Nykredit Portefølje Administration. I afdelingen har vi en uformel omgangstone, og medarbejderne indgår i teams og projektgrupper af varierende størrelse. Du bliver en del af et fagligt udfordrende og dynamisk miljø, hvor vi vil sikre, at din udvikling og karriere altid er i bevægelse. 
                      
Interesseret?
Så søg stillingen online. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt afdelingsdirektør Mads Rosenkrans, 4455 9816 eller HR seniorkonsulent Majbritt Balslev, 4455 1687.

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2015

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder