Jobbet "Maskinmester til Kystredningstjenesten" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for det tekniske område set ud fra en administrativ rolle og har du lysten til at være tovholder for en række opgaver, herunder bindeled mellem Kystredningstjenesten og det øvrige forsvar? Så har du nu mulighed for et spændende arbejde, i en dynamisk organisation. 

Du har fast arbejdsplads i Frederikshavn, men bevæger dig samtidig regelmæssigt rundt i Danmark på kystredningsstationerne. 

Om os 
I Kystredningstjenestens sekretariat (KRST SEK) er vi ni personer, der koordinerer og varetager administrative opgaver for de 21 redningsstationer i Danmark. 
Vi har ca. 200 redningsmænd, hvoraf ca. 150 er frivillige, der alle brænder for at hjælpe mennesker i nød, og nogle har gjort det i flere generationer. Det er et fag med stolthed, engagement og professionalisme, hvor fejl kan koste menneskeliv. Vi er årligt involveret i ca. 300 deciderede redningsaktioner og ca. 600 andre aktioner/sejladser. 

Vi kan tilbyde gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø. 

Om stillingen 
Som maskinmester vil du være en del af Kystredningstjenestens tekniske element, hvor du som en del af et team på 5 medarbejdere vil være med til, at servicere vores redningsstationer med over 60 tilhørende enheder. 

Du koordinerer arbejds- og vedligeholdelsesplaner med skibstypeinspektørne. Herudover assisterer du dagligt stationslederne og lederen af det tekniske element i forhold til dialog med Forsvarsministeriets andre styrelser. Desuden rådgiver du lederen af det tekniske element i alle tekniske spørgsmål. 

Om dig 
Du er uddannet maskinmester og har erfaring inden for det tekniske område, har gode administrative egenskaber og kan bidrage med løsninger til de forskellige problemstillinger. 

Det er essentielt for stillingen, at du ser ting fra et helhedsperspektiv, og er i stand til at træffe beslutninger for at sikre opgavens løsning. Det vil være en fordel, at du har kendskab til Forsvaret og gerne Søværnet. 

Som person er du god til at se ting fra oven og skabe dig overblik i til tider hektiske perioder. Du kan med dine gode kommunikationsevner beherske dialog med alle i og uden for organisationen og på alle niveauer. Det betyder også, at du får dine meninger og holdninger sagt på en god måde. Du håndterer dialog og samarbejdsrelationer med medarbejdere, ledere og leverandører og kan omsætte teori til praksis. 

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til organisationsaftale for maskinmestre i land og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO Fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør pr. måned 27.314,25 kr. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,55 %. 

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning 
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for bemandingen i 1. Eskadre kaptajnløjtnant Michael Bertelsen på 4130 9706. Spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesforhold kan rettes til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143. 

Ansøgningsfristen er 25. oktober 2015, vi forventer at afholde samtaler i uge 44/45. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder