Underviser
På SIMAC er du med til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark. Det er her den nyeste maritime viden skabes og formidles.
Svendborg International Maritime Academy - søger underviser - maskinmester / dual til 1. januar 2016
På SIMAC er du med til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark. Det er her den nyeste maritime viden skabes og formidles. Du er med til at sikre, at fremtidens maskinmestre, skibsofficerer og skibsførere får de bedste kvalifikationer med sig ud i verden, fra deres uddannelse på SIMAC.
Vores uddannelser er på professionsbachelorniveau, og vi spiller alle en aktiv rolle i den kontinuerlige udvikling og nytænkning af fagenes indhold, så vi hele tiden bidrager til at bevare Danmarks internationale førerposition for maritime kompetencer.
Jobbet
Din primære opgave er selvstændigt at varetage undervisning i tildelte fag, primært på grundteorien, for maskinmesteruddannelsen. Derudover deltager du i national og international forskning samt projekter, igennem hvilke du er med til at præge og sætte dagsordenen for maritim udvikling og undervisning.
Profil
Du kan have en videregående maritim eller anden videregående teknisk uddannelse eksempelvis:
- Maskinmester
- Dual skibsofficer
Fagene du skal undervise kan være
- Hydraulik
- Miljøteknik
- Køleteknik
- Dampteknik
- Motorlære
Du har interesse for at bidrage til udviklingen af de maritime uddannelser og da du skal undervise, er det naturligvis vigtigt, at du kan identificere dig med vores grundlæggende værdi: Den studerende i centrum.
Sidst men ikke mindst, kan du se dig selv som underviser og er motiveret af at videregive og dele ud af din erfaring og viden. Selv om du måske ikke har undervist før, ser du dig selv som havende en struktureret tilgang til metode, undervisning og problemløsning.
Vi forventer, at du…
- Kan planlægge og prioritere dine opgaver selvstændigt
- Deltager i den daglige sparring og erfaringsudveksling med dine kolleger
- Er initiativrig og engageret
- Er robust og har et godt humør
- Har en ambition om at være viden førende indenfor dit fag
Vi tilbyder…
- En fast stilling på fuld tid
- Et fastlagt introforløb med tilknyttet mentor
- Opkvalificering på det pædagogiske område
- Relevant faglig efter/videre-uddannelse
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten
- Mulighed for at præge eget jobindhold
- Fleksibel arbejdstid
Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag d. 9. november 2015 kl. 10:00. Tryk på Ansøg.
Samtaler afholdes mandag d. 16. november 2015.
Spørgsmål rettes til studieleder Thorkil Hansen på tlf. 7221 5699 eller mail thorkil@simac.dk
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder