Jobbet "IT-specialist til SQL databaser og applikationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at være en del af en afdeling med plads til faglige og personlige udfordringer, så er det dig vi skal bruge i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste som driftsmedarbejder til Database- og Applikationsteamet med hovedvægten på SQL server. 

Om os 
Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark. 

FKIT er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af Forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk fra Arktisk Kommando til Adenbugten. 

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 17.000 brugere i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde effektivt, og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning. 

Hos FKIT har vi en stærk forståelse af Forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og ofte tilpasset særlige militære standarder. 

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning. 

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret. 

Om stillingen 
Du bliver en del af Database- og Applikations teamet på 11 personer, som driver og vedligeholder forsvarets koncernfælles databaser og serverapplikationer - baseret på flere af hinanden afhængige som uafhængige netværk med 15.000+ brugere. Du vil primært arbejde med SQL databaser så som opsætning, konfigurering og optimering, samt drift af applikationer, der forudsætter anvendelse af SQL. Du skal også lejlighedsvis deltage i projektarbejde, hvor du bidrager med din viden inden for SQL området. 

Drift af den eksisterende infrastruktur vil være det primære for stillingen. 

I en til tider omskiftelig hverdag, betyder dokumentationen af vores løsninger derfor meget. Vi har ansvaret for et stort antal applikationer, som løbende skal levere de løsninger Forsvarets øvrige enheder efterspørger. Vi tror på en åben og ærlig tilgang til hinanden. Omgangstonen er hjertelig og humørfyldt. 

Om dig 
Du har en relevant IT baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Det er et krav, at du har drifterfaring med SQL databaser. 
Du skal have forståelse for nødvendigheden af dokumentation, og erfaring på området vil være en fordel. Du skal være med til at standardisere vores Koncernfælles serverapplikationer og databaser. Vores dokumentation skrives primært på dansk, såvel som al vores kundekontakt forudsætter dansk skrift og tale. 

Du er i stand til at arbejde loyalt og vedholdende med pålagte opgaver, idet der til tider, i begrænset omfang, kan forekomme forskudte arbejdstider. 

I den første periode af din ansættelse, skal du være indstillet på, at en meget stor del af hverdagen består af sidemandsoplæring. 

Kendskab til Forsvarets organisation og struktur vil være en fordel, men er ikke en betingelse. 

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i Statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Grundlønnen er jf. overenskomsten indplaceret i løngruppe 2. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer vil der være mulighed for forhandling af tillæg. 
Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Ansøgere skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforholdet. 

Kontakt og ansøgning 
Nærmere oplysninger om stillingens indhold fås ved henvendelse til sektionschef major Gert Nørgaard på telefon 4567 7382. 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134. 

Ansøgningsfrist er den 9. oktober 2015 og samtaler forventes afholdt løbende. 

Vi vil bede dig søge via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder