Jobbet "It-diplomingeniører søges til praktik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-diplomingeniører søges til praktik i Netcompany

I Netcompany søger vi lige nu It-diplomingeniørstuderende, der ønsker et spændende og udfordrende praktikophold med fokus på udvikling og læring i et ungt miljø, hvor vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt - også når vi ikke arbejder.

I Netcompany prioriterer vi vores praktikophold for It-diplomingeniørstuderende meget højt, og det er ikke uden grund, at langt de fleste af vores praktikanter vælger at fortsætte karrieren i Netcompany efter praktikforløbet er overstået - både som studentermedarbejdere og senere som færdiguddannede diplomingeniører.

En virksomhed i vækst
I Netcompany oplever vi en rivende udvikling, og vi har brug for dygtige medarbejdere til at understøtte vores vækst og ambitioner. Alle medarbejdere udgør en vigtig rolle i dette – uanset om du er praktikant eller CEO. Når vi udvælger praktikanter forsøger vi altid at udvælge kandidater, der har kvalifikationer til at få en lang karriere hos os. Et praktikophold kan derfor føre til en senere fastansættelse, hvis vi er glade for samarbejdet.

Hvem er du?
Din baggrund, kvalifikationer og interesser er vigtige for os. Dermed kan vi sikre dig det bedste praktikophold, hvor du på 20 uger opbygger unikke kompetencer og en faglighed, som matcher dine ambitioner og mål.
Du kan være den praktikant, vi leder efter, hvis du er:

  • It-diplomingeniørstuderende
  • blandt de bedste på din årgang
  • ambitiøs og ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt
  • på udkig efter en virksomhed, hvor du kan forme og skabe dig en lang karriere
  • bekendt med Microsoft .Net, SharePoint, Commerce Server, Java EE og lignende
  • flydende på dansk i skrift og tale

En udfordrende og spændende hverdag
Som praktikant i Netcompany vil du blive udfordret med systemløsninger på Microsoft .Net og Java EE teknologier. Du bliver en del af hverdagen i vores Application Management Center, hvor du vil være med til at designe, udvikle og teste kundernes løsninger fra A-Z. Du indgår i et fast team og får rig mulighed for at lære af de bedste i branchen, for du vil altid have en erfaren kollega ved siden af dig, som du kan sparre med og spørge til råds. Dermed kan du se frem til 20 uger, hvor du bliver udfordret, får ansvar og kommer til at omsætte de ting, du har lært på studiet til løsninger, som vores kunder bruger hver dag.

Hos os er din udvikling i fokus
Som praktikant i Netcompany er du med til at levere løsninger sammen med nogle af Danmarks dygtigste udviklere. Allerede fra din første arbejdsdag sætter vi fokus på din faglige og personlige udvikling. Hos os kan du derfor se frem til:

  • udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver
  • selvstændigt ansvar og egne faste opgaver
  • en fast vejleder, der støtter dig igennem hele forløbet
  • mulighed for at deltage på interne udviklingsmoduler

Det skal være sjovt - også når vi ikke arbejder 
Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt - faktisk højere end noget andet sted i branchen. Efter arbejde kan du derfor udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres arbejde til projektarrangementer og sammen få oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, men det bliver først for alvor sjovt, hvis vi også har oplevelser tilfælles, når vi ikke arbejder.

Rekrutteringsprocessen
Praktikopholdet er en lønnet periode på 20 uger med start d. 1. februar 2016.

Du er altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 7013 1440 og spørge efter Henriette Larsen i vores HR-afdeling.
Ansøgning og cv skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket "Ansøg".

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder