Jobbet "Afdelingsleder for Vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til Danmarks største container- og bulkhavn, Aarhus Havn
Til en vigtig nøgleposition søger Aarhus Havn en kompetent leder til at stå i spidsen for havnens vedligeholdelsesafdeling. I tråd med organisationens overordnede strategi skal den nye leder sørge for, at afdelingen for Vedligehold er velfungerende og fremtidssikret, så den også fremad­rettet kan levere den service og høje kvalitet, som kunderne efterspørger - til en konkurrence­dygtig pris.

Systematisk forebyggende vedligeholdelse frem for reparationer
Afdelingens hovedmission er sikker drift. Vedligehold vil være anerkendt og værdsat som den bedste leverandør af service til Aarhus Havn og dens kunder. Som leder bliver du ansvarlig for, at Aarhus Havns kraner og andet materiel fungerer og vedligeholdes optimalt - for færrest mulige omkostninger - og dermed bidrage til, at Aarhus Havn er konkurrencedygtig.

Lederprofil der kan opnå følgeskab
Du bliver leder for ca. 12 engagerede medarbejdere. Fleksibilitet, effektivitet og engagement er nøgleord. Som daglig leder bliver det en central opgave at sikre medarbejdernes udvikling og motivation. Du har erfaring med at nedbryde strategier, sætte mål og gennemføre handlingsplaner sammen med de ansatte.

Profilen
Du har minimum 5 års ledelseserfaring og relevant teknisk indsigt. Den specifikke uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men indblik i vedligeholdelsessystemer og -it, reservedelsstyring, planlægning, registrering, analyse, energioptimering, dokumentation og FM ønskes.

Du har en baggrund som maskinmester, ingeniør eller tekniker og erfaring med mekanisk og elektrisk vedligehold fra en servicevirksomhed eller en større produktionsvirksomhed. Du er udviklingsorienteret og tænker i forretning, service, kvalitet og sikkerhed. Området har din oprigtige interesse, og du holder dig ajourført, så afdelingen er på forkant og hele tiden anvender de mest effektive systemer og processer.

Derudover er du:

  • udviklingsorienteret og resultatskabende
  • personlig robust og handlekraftig
  • tillidsvækkende, involverende og kan samle folk
  • vedholdende med en høj stresstærskel
  • dygtig til at skabe tværgående samarbejder.

Vi tilbyder:

  • Frie arbejdsforhold i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med fokus på det, der skaber værdi for kunden
  • Et udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder samt mulighed for efteruddannelse
  • Løn med udgangspunkt i en årsløn på ca. kr. 540.000 afhængig af kvalifikationer plus arbejdsgiverbetalt pension på 15-17% (afhængig af overenskomst)
  • En spændende arbejdsplads med udviklingsplaner og varierede arbejdsopgaver
  • Ordnede arbejdsforhold med kantine, motionsrum, personale-, idræts- og kunstforening.

Yderligere oplysninger
Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen i det uddybende notat www.mercuriurval.com

Du kan også kontakte Mercuri Urval, direktør Jesper Lund på telefon 4045 3435 eller teknisk chef hos Aarhus Havn Poul Erik Jessen på telefon 2060 5208.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV ved at trykke på Ansøg. Ansøgningsfristen udløber mandag den 28. september 2015, kl. 10.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder