Jobbet "Proaktiv afdelingsleder til systemoptimering i driften af elnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at opbygge en ny afdeling og skabe rammerne for, hvordan vi under den grønne omstilling udvikler og optimerer driften af Danmarks overordnede elsystem? Som afdelingsleder for ”Systemoptimering” får du en central placering i driftsorganisationen med stor mulighed for at få indflydelse på aktiviteterne på tværs af organisationen og i international sammenhæng. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Samarbejde og udvikling på tværs
Du bliver afdelingsleder for en nyetableret afdeling med 14 specialiserede analysemedarbejdere, og du bliver en del af driftsorganisationens ledergruppe. Da afdelingens opgaver løses i et tæt samarbejde på tværs i organisationen, får du en væsentlig opgave i at opbygge og pleje velfungerende interne samarbejdsrelationer, ligesom du sammen med dine medarbejdere forventes at gå i spidsen for initiativer, der understøtter såvel den grønne omstilling som det internationale driftssamarbejde.

Afdelingen har en række ansvarsområder, som er fordelt på tre fagområder:
Systemoverblik, driftsstøtte og international drift. Det betyder, at afdelingen har ansvar for at skabe et samlet systemoverblik, der bringer os på forkant med udviklingen - og dermed gør os i stand til at identificere kritiske parametre og driftssituationer og sætte dynamisk kritikalitet, tilstand og konsekvens på systemparametrene. Afdelingen er ansvarlig for at skabe en tydelig og accepteret ramme for forsyningssikkerhed i driften og varetager samtidig ansvaret for, at driften af elsystemet understøttes systematisk af beregninger og analyser af systemet, herunder udarbejdelse af fejlanalyser samt deltagelse i anlægsprojekter, hvor vi bidrager med kravspecifikationer til nye anlæg. Sidst men ikke mindst spiller afdelingen en stor rolle i det internationale driftssamarbejde, hvor vi sikrer en procesbaseret og systematisk tilgang til internationale aktiviteter, bl.a. i forhold til at implementere network codes og tekniske forskrifter.

Du kan derfor se frem til et job med stor samarbejdsflade på tværs af organisationen, hvor du i høj grad fungerer som sparringspartner og initiativtager. Det er derfor vigtigt, at du har en forretningsorienteret tilgang til opgaverne og både kan tænke strategisk og taktisk i forhold til at skabe en platform, som kobler driftsansvaret og den grønne omstilling.

Forretningsorienteret generalist med stærke samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en uddannelse på kandidatniveau og samtidig har en erfaring, der gør dig i stand til at indgå i faglig kompetent sparring med ledergruppen, medarbejdere og kolleger. Du har ideelt nogle års erfaring med ledelse, men erfaring fra energibranchen kan også være din indgangsvinkel til jobbet. Hovedsagen er, at du har interesse og evne for at lede selvstændigt arbejdende medarbejdere med et fagligt højt niveau, ligesom du har en personlig tyngde, der gør dig i stand til at sikre at driften udfylder sine leverancer i det tværorganisatoriske samarbejde. Samtidig er det en fordel, hvis du har erfaring med internationalt samarbejde. Derfor forventer vi også, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Du kommer til at operere på såvel strategiske som operationelle niveauer, hvilket giver jobbet en naturlig dynamik, som kræver særdeles gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal derfor i høj grad være brobygger og med din person kunne skabe tillid i både afdelingen og resten af organisationen, samtidig med at du har mod til at sætte retningen. Som person er du proaktiv og positiv i forhold til at lave løsninger på alle niveauer i organisationen, ligesom du kan forstå og omsætte teoretiske og komplekse problemstillinger.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og eksamensbevis via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 17. september 2015. Vi forventer at holde de første samtaler 23. september 2015 - med evt. anden samtale 25. september 2015. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Eldrift, Carsten Jensen på 2333 8510 eller cje@energinet.dk.. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder