Jobbet "Sagsbehandler med SAP erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sagsbehandler med SAP erfaring til Kontrakt- og Analysesektionen

Har du en solid erfaring som projektleder eller central projektmedarbejder i relation til SAP projekter? Vil du være med til at præge forsvarets SAP projekter lige fra idé stadiet til ibrugtagning? Vil du bidrage til, at projekterne kommer i mål til tiden og inden for budgettet? Så tilbyder vi en stilling, hvor du kan anvende dine stærke samarbejdsevner i et miljø, hvor vi er åbne, ærlige, ansvarsbevidste og ikke mindst omstillingsparate.

Om os
Du bliver del af en afdeling, som har ansvaret for udvikling af forsvarsministeriets koncerns SAP-baserede ERP-løsning, DeMars. Du kommer til at arbejde sammen med 15 andre dygtige kolleger, der udvikler et SAP ECC-miljø, SAP BI-løsning og den tekniske platform. Systemerne og løsningerne understøtter forretningsprocesserne hos vores kunder, der omfatter næsten alle styrelser og myndigheder under Forsvarsministeriet. Koncernen har og vil fortsat igangsætte en række projekter, der skal optimere og udvide DeMars’ anvendelsesområde. Vi kender ikke altid dagen i morgen, så vi er omstillingsparate. Vi har en uformel tone og lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø.

Vi bor i nogle gode bygninger i Hvidovre, og skal flytte til Ballerup senest 2017.

Vi kan tilbyde en velfungerende arbejdsplads blandt gode kollegaer og gode muligheder for kompetenceudvikling med teknologisk spændende opgaver. FKIT lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vore arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer!

Om stillingen
Som projektleder og central faglig ressourceperson bidrager du til DeMars projekter fra behovet opstår til projektet er sat i drift. Dit særlige fokus vil være områderne økonomi og etablissement. Sammen med sektionens øvrige medarbejdere fokuserer du særligt på, at projekterne kommer godt fra start.

Du har en bred berøringsflade med de øvrige styrelser og myndigheder under Forsvarsministeriet, hvor dit indgående kendskab til Forsvaret eller den øvrige del af statens administration dagligt bringes i anvendelse.

Du vil arbejde indgående med større økonomiprojekter, men du vil også blive inddraget i andre IT projekter, som har snitflader i forhold til dine primære ansvarsområder.

Du vil dagligt gøre brug af din viden inden for fx datamodeller, budgettering, opfølgning, udgifts- og omkostningsstyring og rapportering - set fra en SAP projektvinkel, herunder sammenhæng til øvrige områder i SAP.

Vores aktiviteter kvalitetssikres gennem projekt-, risiko-, økonomi- dokumentation og ændringsstyring m.v., men du bliver også mødt af omskiftelige opgaver, som stiller krav til dit svarberedskab, omstillingsevne og SAP erfaring.

Om dig
Du har en akademisk IT-faglig uddannelsesmæssig baggrund.

Du har et indgående kendskab til økonomiområderne i SAP, herunder finans- og omkostningsstyring og meget gerne erfaring med brug af SAP til økonomistyring i det offentlige.

Det er en forudsætning, at du kan dokumentere erfaring med IT projektarbejde inden for SAP. Du er bekendt med standarder som ITIL og ASAP-metoden.

Du giver feedback på en konstruktiv og værdiskabende måde og forstår at indgå i, og skabe samarbejdsrelationer, hvor du kender din rolle, og hvor du ikke er tilbageholdende med at byde ind med din faglighed. Du arbejder metodisk og struktureret med fokus på detaljen. Du har gode analytiske evner og kan finde løsninger i komplekse problemstillinger. Vi forventer, at du er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og er i stand til at læse engelsksproget dokumentation. Du er proaktiv og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver.

Vi forventer ligeledes, at du er omstillingsparat og kan agere i en omskiftelig hverdag.

Herudover har du gode samarbejdsevner og kan lide at være en del af et team, men du kan også arbejde selvstændigt. Du er fleksibel og omstillingsparat mht. arbejdsopgaver.

Vi forventer også, at du som vores øvrige kollegaer arbejder professionelt, udviser engagement og tager ansvar for egne opgaver samt løfter i flok.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle tillæg

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingens indhold, er du velkommen til at ringe til sektionschef major Mikkel Vad Damgaard på telefon 4567 7702.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Charlotte Ullergaard på telefon 7281 9114.

Du skal søge stillingen via linket i højre side benævnt ”Ansøg”. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er 21. september 2015. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder