Jobbet "Leder til Enterprise-arkitektur og Metode" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Leder til Nykredit IT’s Enterprise-arkitektur og Metode

Vil du gå forrest, og er du klar til at påtage dig en central og vigtig position i Nykredit IT med ansvar for enterprise-arkitektur, metode og deltagelse i forskellige strategiopgaver?
  
Overordnet ansvar for to teams 

Du får ansvar for IT’s metode og enterprise-arkitektur, og herudover bliver du sparringspartner og administrativ støtte for udviklingsdirektøren og cheferne i Nykredit IT, hvor du skal deltage i strategi- og handlingsplanarbejde samt arbejde med kompetenceudviklingstiltag i IT. Du skal udarbejde strategiske oplæg, styre tværorganisatoriske projekter, og på sigt venter spændende udviklingsmuligheder i koncernen.
    
Som leder for Nykredit Enterprise arkitekturteam får du ansvaret for fem arkitekter, der arbejder med at fastlægge og beskrive enterprise-arkitekturen via forskellige modeller. Din første opgave bliver at medvirke til at udarbejde et nyt koncept for enterprise-arkitektur i Nykredit IT. Du bliver samtidig leder for metodeafdelingen, som består af et team på seks medarbejdere. Teamet har det samlede metodeansvar for både projektmodel og udviklingsmetoden. Metodeafdelingen beskæftiger sig desuden med arbejdet i at sikre en effektiv projekt- og udviklingsmodel.
   
Strategiudvikling og tværgående samarbejde 
Som sparingspartner for udviklingscheferne skal du især bruge dine analytiske evner og din sans for struktur og koordinering. Du deltager i strategiudvikling, handlingsplanarbejde og sætter dig hurtigt ind i nye og komplekse problemstillinger. Du får desuden brug for dine gode samarbejds- og formidlingsevner på tværs af IT for at få et godt netværk gennem samarbejdet med udviklingsdirektøren, ledelsesteamet og de enkelte udviklingsenheder.
   
Kombinér din ledererfaring med dit indgående kendskab til IT
Vi forventer, at du har en relevant længerevarende uddannelse, og at du har solid erfaring med udviklings- og projektledelsesmetoder samt enterprise-arkitektur - gerne inden for den finansielle sektor.  Det er en fordel, hvis du har erfaring fra projektarbejde, fx fra arbejdet som projekt- eller programleder. Samtidig gør din gennemslagskraft, din indlevelsesevne og dit engagement dig i stand til at se og udnytte dine medarbejderes styrker og på den måde konstant udvikle og motivere dem gennem klare retningslinjer og mål.
     
Din nye arbejdsplads
Nykredit IT er ansvarlig for koncernens samlede IT- og forretningsudvikling. Vi arbejder i en matrixorganisation, som giver os et spændende, fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone. Vi er mere end 400 medarbejdere, som arbejder på lokationer i København, Aalborg og Polen.
 
Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte underdirektør Anne Blak Pedersen, 4455 8623 eller HR seniorkonsulent Majbritt Balslev, 4455 1687.
      
Ansøgningsfrist: 7. september 2015 
     
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder