Jobbet "Teknisk direktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk direktør

Odense Letbane er i fremdrift. Folketinget vedtog i november 2014 ”Lov om Odense Letbane”, og dermed er Odense Letbanes finansiering sikret. Anlægsselskabet Odense Letbane er etableret og selve anlægsfasen påbegyndt. Letbanens tracé skal anlægges, de tilhørende funktioner som eksempelvis drifts- og vedligeholdelsescenter skal etableres, og der skal afholdes udbud vedrørende det rullende materiel, signalsystemer, vedligehold og drift. 

Odense Letbane går målrettet efter at inddrage de bedste kræfter, og Odense Letbanes organisation er sammensat af absolut kompetente profiler, der hver har markeret sig blandt de allerbedste inden for sit felt. Dette indebærer også, at Odense Letbane kun samarbejder med rådgivere, der er førende på verdensplan inden for letbanebyggeri.

Den tekniske direktør vil indgå i Odense Letbanes direktion sammen med den administrerende direktør og økonomidirektøren. Den tekniske direktør vil få det overordnede ledelsesansvar for projektets to tekniske områder, Civil and Urban Integration og Tramway and Operation. Den tekniske direktør vil få ledelsesansvaret for de to projektchefer for disse områder. Stillingen er nyoprettet, og vi forventer, at kandidaten er flyvende fra start.

Den tekniske direktørs rolle, opgaver og ansvar er at sammenligne med en traditionel COO i en anlægsorganisation. Hovedansvaret er at sikre det strategiske overblik og den ledelsesmæssige beslutningstagen samt at styre og sikre balance og grænseflader mellem de to tekniske områder. Den tekniske direktør skal endvidere sikre kvalificeret ledelsesmæssig og teknisk indsigt og kompetence ved betjening af bestyrelsen.
 
Du bliver en del af et begejstret projektmiljø og får mulighed for at sætte dit synlige aftryk på transformationen af Odense. Odenses borgere har taget godt imod projektet, og der er alle muligheder for at skabe en varig succes.

Det forventes, at du er særdeles kompetent inden for dit felt, og at du ved, hvad et projekt af denne kaliber kræver for at lykkes. Du har en længerevarende erfaring med strategisk ledelse, erfaring med anlægsprojekter, med bestyrelseshåndtering, og du har den tekniske kompetence til at støtte den administrerende direktør på det faglige område og kan stille de rette tekniske spørgsmål nedad i organisationen.

Du forstår, at præcis, autentisk og synlig kommunikation er dit vigtigste arbejdsredskab. Du er en lydhør autoritet, der kan sige til og fra, og som skaber opbakning til de fælles løsninger. Du er motiveret af at være med til at forme projektet fra starten og være en del af det hold, der bærer projektet fra projektering til drift.

Odense Letbane har et dynamisk og åbent projektsamarbejde, hvor både kompetente rådgivere og medarbejdere i Odense Kommune indgår. Dit ansvarsområde er overordnet skitseret, men de konkrete snitflader, arbejdsgange og opgavefordelinger fastlægges dynamisk.

Spørgsmål til stillingen kan rettes i fortrolighed til Thomas Gajhede fra Mercuri Urval på telefon 2084 1030.

Tiltrædelse så snart som muligt. Ansættelse sker på attraktive kontraktvilkår og er tidsbegrænset til anlægsfasens overgang til drift (planlagt til 2020).

Læs mere om stillingen her
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV via linket "Ansøg" (referencenummer: DK-139-54400). Ansøgningsfristen udløber den 25. september 2015, kl. 10.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder