Jobbet "Erfaren rådgiver til trafikmodeller" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI er i dag inde i en robust udvikling, hvor virksomheden leverer solide resultater. Der er udsigt til en fortsat stor tilgang af spændende og udfordrende projekter og travlhed i det nuværende marked betyder, at vi søger en erfaren trafikplanlægger til projektledelse og projektarbejde inden for trafikmodeller til vores afdeling for byplanlægning og transport i Lyngby.
 
Har du lyst til at være med til at udvikle både dine og COWIs kompetencer inden for trafikplanlægning, kunne denne stilling være noget for dig?
 
Er du til højaktuelle projekter inden for trafikplanlægning?
Afdelingen for trafikplanlægning består i alt af 110 kollegaer i Danmark, hvoraf 55 kollegaer er i Lyngby. Vi er dermed Danmarks væsentlig største konsulentvirksomhed inden for byplanlægning og transport. Du vil referere til sektionsleder Leise Neel Pihl i Lyngby.
 
Få din faglighed i spil
Du er uddannet ingeniør eller tilsvarende - måske med erfaring fra rådgivning, en vejmyndighed eller undervisning og har mindst 5 års erfaring inden for trafikmodeller. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med VISUM, EMME/2, OTM og/eller LTM.

Du vil komme til at arbejde med:
• Design, opbygning og optimering af trafikmodeller til danske og internationale kunder
• Udføre og dokumentere beregninger
• Salg af rådgivning inden for trafikmodeller
• Projektledelse, rådgivning og kvalitetssikring af trafikmodeller på tværgående opgaver med byplanlæggere, økonomer, miljø- og anlægsfolk
• Arbejde med VISUM, VISEM, EMME, MapInfo, ArcGIS og opbygge modeller til modellering, etablere og beregne scenarier, rapportere og præsentere resultater og indgå i videreudvikling af analyse- og løsningsmetoder
• Du vil som trafikplanlægger indgå i nære samarbejder med byplanlæggere, økonomer, miljø- og anlægsfolk og løse opgaver i tæt samarbejde med vores kunder - du får både brugt dine nuværende kompetencer og rig mulighed for at tilegne dig nye
• Du er flydende i dansk både mundtlig og skriftligt og kan begå dig på engelsk.

Du lægger vægt på kvalitet og gode kunderelationer
Du er systematisk, kvalitetsbevidst og formår at bevare et godt overblik over data og beregninger. Du skal være god til at samarbejde med kollegaer og kunder om opgavedefinition, metodevalg, beregninger og dokumentation. Du lægger lige som os vægt på høj faglig kvalitet i dit arbejde og er god til kundehåndtering.

Vores omgangstone er både seriøs og uformel, vi har et godt fællesskab og sætter stor pris på gode menneskelige relationer.

COWI som arbejdsplads - vi tilbyder
• Et spændende og udfordrende job i en dynamisk international virksomhed med gode karrieremuligheder og Danmarks største og bredeste faglige miljø for trafikplanlæggere
• Mulighed for deltagelse i vores spændende projekter i både Danmark og udlandet
• Personlig og faglig udvikling i henhold til COWIs karrieresystem
• Gode kolleger og et fagligt inspirerende miljø
• God pensionsordning og helbredsikring.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Leise Neel Pihl, sektionsleder
Byplanlægning og transport
Telefon: 5640 2811

Ansøgningsfristen er 15. september 2015.

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder