Jobbet "Udviklere DevOps" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde som DevOps’er i et Cloud miljø hos DashSoft?
Hvis du har interessen og evnerne, vil vi gerne oplære dig til at arbejde som DevOps. Har du erfaring som system manager eller DBA? Eller er du en udvikler, som også gerne vil arbejde med driften og har flair for det? Så søg! (Hvis du er DevOps’er må du også gerne søge!).

Hvorfor en unik mulighed?
En af vores DevOps’ere, Henning siger om jobbet: ”Arbejdet som DevOps’er er fedt fordi det kombinerer det bedste fra drifts- og udviklerrollen. Fra udviklerrollen kommer den agile tankegang, høj faglighed, værktøjer på den blødende, teknologiske forkant og fascinationen ved at kunne beherske kompleks infrastruktur med kode. Fra driftsrollen kommer variation og den intensitet, der følger med at have ansvar for produktionsmiljøer og oppetid. Det er et job, hvor du kan gøre en forskel med faglig bredde. Hos Dashsoft er vi- og vores kunder cloud-baserede - det er ikke luftig snak og fremtidsmusik: Hverdagsudfordringerne hos os, er at levere på fordelene ved AWS, uanset om vores kunder har brug for hurtig leverance, lav pris, nyeste teknologi, fleksibilitet eller den højeste oppetid. Den balance gør at næste uge sjældent ligner forrige uge”.

DashSoft har forrygende travlt, og vi har brug for et par ekstra velfungerende hoveder. Du har mulighed for at blive en del af et team, hvor vi er stolte af at være nørder. Du får opgaver, der sikrer at du udvikler dit potentiale ved at arbejde med spændende opgaver i et kompetent miljø.

Jobbet
Vores DevOps’ere er alle i stand til at forstå og forklare sig over for udviklerne hos vores kunder, hvilket gør de daglige arbejdsgange meget smidige.

En DevOps’er arbejder med infrastruktur arkitektur, design, automatisering af infrastruktur opgaver, test og support. Du arbejder med udvikling i Go, Java og Python. Du behersker Shell scripting (bash) og AWS – optimalt med certificering i AWS eller videreuddannelse inden AWS. Det er en stor fordel, hvis du desuden mestrer Docker og Terraform. 

Hvem er vi?
DashSoft er en virksomhed med 24 dedikerede medarbejdere, der arbejder i et uformelt miljø, hvor der er korte beslutningsprocesser. Fælles for alle er, at vi er engagerede i vores arbejde, og grundholdningen er, at det skal være sjovt at arbejde - eller som en medarbejder har sagt: ”DashSoft er den mest professionelle legeplads, jeg har været på”. 

Den ideelle profil
Det vigtigste er personen, og vi er åbne for flere forskellige erfaringer til jobbet. Vi forestiller os, at den ideelle person har en fortid som enten dedikeret DevOps eller som system manager, DBA eller at du har arbejder med udvikling og har en forkærlighed for driftsproblematikker. Du kan også være nyuddannet med mod på at blive lært op i disciplinen - her forventer vi, at du har en kandidatgrad. Alternativt er du nørden, der har lært dig selv at programmere - så hører vi også gerne fra dig. Jo flere sprog du kan programmere på - jo bedre. Vi har også internationale kunder, hvilket betyder, at der er mulighed for at løse opgaver i udlandet. Vi forventer, at du er flydende i engelsk i skrift og tale. 

Du er kendetegnet ved, at du:

  • Foretrækker tilgivelser frem for tilladelse! Er selvstændig, træffer beslutninger og trives med ansvar.
  • Ser muligheder frem for problemer - tænker i løsninger.
  • Bevarer jordforbindelsen, og kan resonere dig frem til løsninger.
  • Er en nørd - og er stolt af det! Du brænder for udvikling og at skabe løsninger hos kunderne, der gør en forskel. Du trives med den faglige sparring, der gør alle endnu mere kompetente.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 12. oktober via "Ansøg" linket. Ansøgningerne behandles løbende, og der indkaldes til første samtale den 19. og 20. oktober, og afsluttende samtale den 29. oktober. Forventet jobstart er senest 1. december. Evt. spørgsmål kan rettes til Niels Sparre fra konsulentfirmaet Mindbiz, der medvirker til rekrutteringen, på 4071 1400. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder