Jobbet "Dataspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dataspecialist til DBC

Vil du være med til at forme og strukturere indholdet i bibliotekernes fælles databrønd?
Vil du skabe en bedre søgeoplevelse for biblioteksbrugerne i Danmark?
Er du lærenem, logisk tænkende, og har du erfaring med datastrukturering og scriptprogrammering?

Så kan vi godt bruge dig i DBCs Datadivision

Du bliver en del af Team DAM, som har ansvar for indhold og dataflow i Danbib, bibliotek.dk og bibliotekernes nationale databrønd.
Teamet modtager og behandler bibliografiske data fra folke- og forskningsbiblioteker samt metadata fra kilder, der bruges af bibliotekerne.

Teamet arbejder tæt sammen med DBC’s it-afdeling og deltager i udviklingsarbejdet som foregår i scrum-teams.

Dine opgaver
Du vil i første omgang blive medansvarlig for, at nye datakilder lægges i databrønden.
Du skal foretage mapning fra kildernes data til de formater, der bruges i brønden (DKABM, DocBook, MarcXchange), skrive konverteringsscripts (JavaScript) og sætte dataflows op.

Kvalifikationer
Vi forventer at du:

  • Har erfaring med analyse af datastrukturer
  • Har erfaring i at arbejde med JavaScript eller andre scriptsprog
  • Har kendskab til UNIX og XML
  • Har sans for detaljer, men tænker på helheden
  • Kan lide både at arbejde selvstændigt og som del af et team 
  • Er åben overfor at lære nyt og indgå i nye sammenhænge

Det er et plus, hvis du har kendskab til MARC-formatet og biblioteksdomænet, men det er ikke afgørende.

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (inkl. frokost). Vi har gode ansættelses- og arbejdsvilkår med pensionsordning, uddannelsesmuligheder, seks ugers ferie, kantineordning, motionsrum m.m. Ansættelsen sker i henhold til indgåede overenskomster på DBC. 

Har du brug for flere oplysninger?
Kontakt teamleder Stig Merrild Madsen på 2465 6674, mail smm@dbc.dk eller personalekontoret@dbc.dk

Send din ansøgning "Ansøg" linket senest søndag den 13. september 2015. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder