Jobbet "Ingeniør eller produktionsteknolog til medicobranchen. 1-årig projektansættelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger
Cook Medical søger en fagligt stærk og grundig ingeniør eller produktionsteknolog eller en kandidat med lignende relevant baggrund gerne med kendskab til medicobranchen eller med uddannelse inden for medicin og teknologi. Du bliver en del af et team, som har til ansvar at optimere vores produktionsdokumentation og råvarespecifikationer.

Jobprofil
Jobbet kræver såvel teknisk indsigt som evne til at strukturere information og dokumentation. Du får sammen med projektteamet ansvaret for at optimere dele af vores fremstillingsdokumentation og råvarespecifikationer.

Dine arbejdsopgaver vil være at

  • vurdere og i samarbejde med vores leverandører og teknikere at optimere råvarespecifikationer
  • vurdere og i samarbejde med vores produktion og teknikere at optimere fremstillingsinstruktioner og tegninger
  • deltage i årsagsundersøgelse sammen med projektteamet og produktionen
  • sikre fremdrift i egne opgaver

Medarbejderprofil
Jobbet kræver en høj grad af metodik og selvstændighed, og vi forventer, at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke arbejdsopgave i tæt samarbejde med projektteamet. Samarbejdet og forståelsen på tværs af organisationen, såvel lokalt som globalt, er et must, og vi forventer derfor også, at social intelligens går hånd i hånd med en meget struktureret tilgang til opgaverne.

Vi forventer desuden, at du

  • er uddannet ingeniør inden for medicin og teknologi eller mekanisk design, eller at du er uddannet produktionsteknolog eller har anden relevant uddannelse. Du må gerne være nyuddannet.
  • har kendskab til eller erfaring med årsagsundersøgelse og problemløsning
  • kan arbejde systematisk med tværfaglige problemstillinger i tæt samarbejde med andre faggrupper
  • behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Cook Medical’s medarbejdere er med til løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.

Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af virksomhedens eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Skjold Bonnez, Teamleader CAPA Team på tlf. 5686 8702 / 4062 9339.

Skriftlig ansøgning
Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes til Generalist, Recruitment, Human Resources, Anne-Mette Vangkilde, senest den 31. august 2015. Tryk på Ansøg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder