Jobbet "Systemudviklere med forretningssans" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du have kodning som værktøj og forretning som opgave? 

Er du teknisk stærk? Søger du personlige og faglige udfordringer? Er du nysgerrig og opsøgende? Har du forståelse for eksisterende kapaciteter og teknologier, og evner du hurtigt at tilegne dig viden om nye kapaciteter og teknologier? Har du en god forståelse for sammenhængen mellem teknologi og forretning? Vil du lære at kende en efterretningstjeneste indefra? Så har du en enestående mulighed for at bringe dine evner i spil i FE’s indhentningssektor. 

Du vil komme til at indgå i en afdeling af højt motiverede folk i et spændende og innovativt miljø, hvor vi skubber grænsen for, hvad der er teknisk muligt. For at levere værdi til vores brugere skal du være nysgerrig på forretningens behov samtidig med, at du rummer evnen til at spotte ’djævelen’ i teknikken. Du vil komme til at arbejde sammen med både specialister og generalister og igennem dette arbejde medvirke til at udvikle FE’s måde at håndtere og forstå data på – og dermed beskytte danske interesser. 

FE’s opgave er at forebygge og modvirke trusler udefra mod Danmark og danske interesser. I disse år ser vi et stadigt mere sammensat og flydende trusselsbillede, hvilket stiller store krav til FE og vores måde at håndtere data på. Derfor er vi først og fremmest problemløsere, og du får ikke en firkantet eller begrænsende jobbeskrivelse hos os. 

Din primære opgave vil være, som en del af et team, at udvikle software til understøttelse af FE´s forretningsprocesser, herunder fremsøgning og præsentation af data. Din rolle spænder over både backend- og frontend-udvikling, samt deltagelse i alle faser af udviklingsprocessen. Teknologier, som du ofte vil komme i kontakt med, er f.eks. Java, Spring, SQL, XML og HTML5.

Arbejdsopgaver 

  • Forretningsmæssig afklaring
  • Softwareudvikling af backend og frontend
  • Integration af søgning, filtrering og prioritering i store datamængder, samt rapportering på fremsøgte data
  • Arbejde med nye indfaldsvinkler til data, herunder strukturering og indeksering
  • Deltagelse i alle udviklingsfaser: Analyse, design, implementering, test, integration og support.

Kvalifikationer

  • Minimum et års erfaring med design og udvikling af komplekse forretningssystemer
  • Solide programmeringsevner
  • Erfaring med at arbejde i et Linux/Unix miljø
  • Indgående kendskab til databaseprogrammering
  • Interesse for "moderne" tilgange til store datamængder f.eks. Hadoop og andre NoSQL-teknologier

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingerne omfatter pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, Østerbro/Dragør.
 
Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via nedenstående link.

Vi læser ansøgningerne løbende med henblik på at indkalde til samtaler hurtigst muligt efter udløb af ansøgningsfristen.

Vi skal have din ansøgning senest 31. august 2015.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til Personalesektionen på 3332 5566 lokal 2213.

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE's opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder